Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - August Bournonville. Födt 21de August 1805. Af Carl Behrens. Med 7 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494
CARL BEHRENS.
arrangerer som blegsottige Efterligninger
af Mestrenes Værker.
Thi der har levet virkelige Ballettens
Mestre — ikke blot Balletmestre — og
en af de störste saa Lyset i Danmark
for ioo Aar siden.
Det var ikke en Tilfældighed, at Au-
gust Bournonville blev Danser og Ballet-
mester. Hans Fader Antoine Bournon-
ville, der nedstammede fra en gammel
Slægt i Picardiet med kunstneriske og
militære Interesser, havde henlevet sine
förste Barneaar i Lyon, hvor Faderen var
Theaterentreprenör. Atnable Louis Bour-
nonville fik imidlertid ikke Held med sine
sceniske Experimenter, han gjorde sig
usynlig og efterlod Hustru og Born i
den pinligste Nöd. Men Datteren Julie
bragte ätter Familien paa Fode. Hun
blev en fremragende Danserinde ved Hof-
operaen i Wien, og hertil kaldte hun
sin niaarige Broder Antoine, for at han
kunde blive undervist af den berömte
Noverre, Grundlæggeren af moderne
fransk Balletdans.
I Förbindelse med Skandinavien kom-
mer Antoine Bournonville, da han —
efter Ansættelser i Cassel og London og
et Studieophold i Paris — 1782 enga-
geres til Stockholm. Her vinder han i
Löbet af en halv Snes Aar ikke blot
Gustav den 3dies, men hele Publikums
Yndest som en sjælden behændig og
virtuosmæssig Danser. Hans Sön vid-
ner om, at han aldrig senere nævnte
Kongens Navn »uden med Taknemlig-
hedens Taarer og en begejstret Fölelse»,
og det var kun Mordet paa Operamaske-
raden, som bevirkede, at Bournonville,
der netop paa dette Tidspunkt optraadte
som Gæst paa det kgi. Theater i Kjö-
benhavn, modtog Ansættelse ved denne
Scene. Snart efter giftede han sig —
med den smukke Danserinde Mariane
Jensen — og trods al Modgang og Sorg,
der ramte ham, holdt han Modet op,
begyndte at rivalisere med Galeotti i Bal-
letkomposition og naaede ved dennes
Död i 1816 Udnævnelse til Dansedirek-
tör. Denne Stilling beklædte han til 1823,
da han tråk sig tilbage til et lykkeligt
Otium, hvorunder han dels, gammel Re-
publikaner som han var, studerede sin
Yndlingsforfatter Voltaire, dels af et fuldt
Hjærte glædede sig över sin Sons glans-
fulde Bane som Danser og Balletdigter.
Thi August Bournonville havde fulgt
sin Faders Exempel. Allerede tidlig var
han bleven betaget af Theatrets Trylle-
verden. Hans kæreste Opholdssted var
Maskink)ftet, hvorfra han hörte Operaer
og overværede Skuespil og Balletter, og
da han hjemme gengav de Pas, han
havde set sin Fader göre f. Ex. i »Te-
lemak paa Calypsos Ö», Galeottis Efter-
ligning af en af Gardels Balletter, be-
sluttede Antoine at tage ham med til
Balletskolen, der var installeret i det hi-
storisk saa sörgelig bekendte Hoftheater
paa Christiansborg Slot. Den gamle
Galeotti fik hurtig Godhed for den stærkt
interesserede og lærvillige lille Dreng og
morede sig med at lade ham optræde i
Smaapartier. Det allerförste fik han otte
Aar gammel — han har selv optegnet
Datoen 2den Oktober 1813 — som en
af Regnar Lodbrogs Sönner i Balletten
»Lagertha». Den fölgende Sommer dan-
sede han ved en Beneficeforestilling paa
Hoftheatret sin förste Solo i en ungarsk
Dans, og det med saameget Held, at
hvergang Prinsesse Vilhelmine, Frederik
den 6tes Datter skulde i Theatret, »blev
der beordret en Entrée af den lille Bour-
nonville».
Han fik den 8de Juli 1816 Ansæt-
telse som Balletelev med Gage. Men
foruden i Balletten gjorde han sig nyttig
ved at udföre en Række mindre Roller
baade i Skuespil og Syngestykker, f. Ex.
Erling i »Hakon Jarl» ved en Benefice-
forestilling for Michael Rosing, der selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
