Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - August Bournonville. Födt 21de August 1805. Af Carl Behrens. Med 7 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AUGUST BOURNONVILLE.
SOI
lets borgerlige Stilling. Han skafTede
sine Dansere og Danserinder social An-
seelse, og med Rette er derför hans
Minde höjt hædret hos den skönne Kunsts
danske Udövere. Men ikke blot Balletten
— ogsaa Skuespillet og Operaen omfat-
tede han med sin varmeste Interesse.
Han hævdede altid Nödvendigheden af,
at Skuespillet lededes med myndig og
fast Haand — den, han selv besad som
Ballettens överste — og at ikke den för-
ste, den bedste ukyndige Elev antog sig
Kunstnerminer. For Operaen var han
en Tid läng en aarvaagen Instruktör, der
har Æren for at have iscenesat de förste
Wagnerske Værker, det kgl. Theater
gav Husrum, Som Operaiscenesætter
fandt han Anvendelse for den Ævne til
at disciplinere og udfolde Masserne, som
ogsaa var kommen hans Balletter og
hans Medvirkning ved de store Folke-
fester efter Krigene i 1849 °g 1^S1 i
saa höj Grad til Gode.
Som dramaturgisk Skribent indtager
han endelig en fremragende Pläds. Hans
tre Bind »Theaterliv og Erindringer»,
der udkom i et Tidsrum af 30 Aar
(1848—1878), er ikke alene vigtige til
Belysning af hans eget Liv og Udvik-
lingsgang, men bringer ogsaa skarpe
Rids af den Række berömte danske og
fremmede kunstneriske Personligheder,
han havde kendt, morsomme Rejseople-
velser fra Europas forskellige Lande og
indeholder desuden en saadan Rigdom
af scenetekniske og dramaturgiske Vink,
at de i Fremtiden ofte vil blive raad-
spurgt og stedse give den spörgende
heldige Impulser.
Helt til Ro fäldt Bournonville aldrig,
skönt han baade blev Hofballetmester,
Ridder, æret og anset i vide Kredse.
Han, der förte en fortsat, mere eller
mindre stille Kamp mod Ballettens Un-
dertrykkere, de vexlende Theaterdirek-
törer, der frygtede de store Udgifter til
BALLETMESTER HANS BECK I »NAPOLI».
Dekorationer, Kostumer og Komparser,
bröd nu og da op fra sin sorgfrie Ek-
sistens for at pröve nye Æventyr i Ud-
landet. I 1855, da han ikke længer
fölte sig i Stånd til at modarbejde den
systematiske Undergravning af sin Kunst-
art, da alle hans Forslag til Forbedring
af Personalets Vilkaar afvistes, og Skuf-
felsen över J. L. Heiberg som Theater-
leder ogsaa greb ham dybt, modtog han
et Engagement ved Hofoperaen i Wien,
hvor han satte »Festen i Albano», »To-
readoren» og »Napoli» i Scene og des-
uden fik sin danske Primadonna Juliette
Price ansat, men Kabaler og Intriger —
særlig fra den fungerende forhadte Di-
rektör Cornets Side — umuliggjorde
efter en Sæsons Forlöb al Tanke
om de landflygtiges fortsatte Forbli-
ven i Östrigs Hovedstad. Da Bour-
nonville derpaa i Foraaret 1856 vendte
tilbage til Kjöbenhavn, indsaa han —
paa Grundlag af de indhöstede Erfaringer
— at der alligevel »er skönnest i Dan-
mark». Heibergs Afgång som Direktör
knyttede ätter de afbrudte Traade, der
först bristede paany, da Bournonville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
