Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Agnes Bernauer. »Englen fra Augsburg». Af Carl Behrens. Med 6 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
CARL BEHRENS.
lig mod ham, i den bayerske Adels, hans
fremtidige Vasallers og Undersaatters
Nærværelse udviste Beskæmmelse gjorde
Hertug Albrecht rasende. Forbitret
trængte han ind paa dem, der ikke vilde aabne
Turneringsskrankerne for ham; jeg staar
ikke i Forhold til en Sköge, driver ikke
offenlig Utugt og vanærer ikke en Piges
Dyd. Agnes — raabte han med
rungende Stemme — Agnes er min Hustru,
min Hustru ved Ægteskabets Baand,
sluttet for den hellige Kirkes Ansigt.»
Det er næppe rigtigt, at Hertug Ernst
ved denne Lejlighet selv var til Stede i
Regensburg og enten opfordrede
Ridderne til at udelukke Sönnen fra
Turneringen eller endog egenhændig
forgreb sig paa ham, en Hensynsloshed,
der ikke vilde ligne den Hertug, hvem
Kroniken nævner som retfærdig og klog,
om end nok den, hvis legemlige Styrke
og Hidsighed ogsaa fremhæves. Som
Stötte for sidstnævnte Paastand har
man væsenligst anfört en gammel
Overlevering, der siger, at Hertug Ernst ved
denne Lejlighed sin Son »går auch iibel
mit Schlägen tractirte».
Optrinet i Regensburg, som sidenhen
har fristet alle de mange dramatiske
Bearbejdere af Æmnet, er et meget
vigtigt Bidrag til Belysning af Albrechts
Forhold. Thi der er næppe Tvivl om,
at han blev vist tilbage fra Skrankerne,
ikke fordi han stod i et brodefuldt
Kærlighedsforhold til en Kvinde og var en
Forförer, hvad der i Fölge
Turnerings-reglerne nok kunde göre en Månd
uberettiget til at turnere, men fordi han
levede i Mesalliance, en Forseel se,
som i en Turneringsregel fra 1479
anföres som strafbar. Hvis alene det at
have en Elskerinde af borgerlig Stand
skulde udsætte de unge Fyrster og
Adelige for en saadan Beskæmmelse som
den, der ramte Albrecht i Regensburg,
havde de næsten alle maattet holde sig
borte fra Ridderspil, thi hvem kunde i
denne de löse Sæders Tidsalder sige sig
fri i saa Henseende?
Nej, det var Ægteskabet med en
Kvinde saa lavt under hans Stand, som
var Skyld i den Behandling, Albrecht
maatte lide. Det synes dog ikke, som
om dette Optrin, der rygtedes og vakte
Bevægelse i vide Kredse, skadede ham
i det almindelige Omdömme. I hvert
Tilfælde blev han faa Uger efter
Regens-burger-Begivenheden valgt til
Voldgiftsdommer i en Strid mellem Biskop
Konrad af Regensburg og hans Kapitel
paa den ene Side, Hilpolt von
Hohen-fels paa den anden, og han fortsatte
uhindret sine Regeringsforretninger.
Nu vedbliver Lipowsky patetisk
saa-ledes: »Larmende af Vrede, skummende
af Forbitrelse, rasende over den ham
til-föjede vanærende Beskæmmelse kom han
tilbage til Agnes. Nu er det paa höje
Tid for Dig — sagde han — at vise,
hvem Du er, det er paa höje Tid at
forestille Dig for Ridderne, for Folket
fra den Höjde, hvortil jeg löftede Dig.
Man anser Dig for min Slegfred og
lukkede derfor Skrankerne for mig ved
Turneringen; men jeg har offenlig forkyndt
for Bayerns Riddere og Folk, at Du er
min Hustru, Den stakkels, foragtede
Borgerpige træder nu op som
Hertuginde, og den, med hvem jeg deler mit
Leje, finder nu ogsaa Plads paa min
Trone.»
Aventin fortæller, at Albrecht
herefter lod Agnes behandle som
Hertuginde med egne Hofsinder. Om den unge
Kvindes Fölelser ved denne Ophöjelse
har vi imidlertid kun Gisninger at holde
os til. Lipowsky lader hende sorge, leve
et dumpt Planteliv og hensynke i en
mörk Melankoli, som hendes Husbond
forgæves söger at forjage. Mulig er det
jo, at hun har frygtet for Hertug Ernsts
Vrede og dens alvorlige Fölger. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
