Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - P. S. Kröyer. Af Vilhelm Wanscher. Med 15 Billeder - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
VILHELM WANSCHER.
P. S. KRÖYER.
skyndet vistnok især af Fru Änna
Anchers Exempel — den höjtbegavede
Kunstnerinde, der er hans Mester i de
lyse Farvers skönne Behandling, — opgav
Kröyer den faste Technik, der lovede
saa godt, og slog ind paa en lettere mere
tilfældig Malemaade, som blev til Skade
for hans senere Udvikling. Han lærte
at bruge Farven som en Blyant. Han
lærte at skitsere og male hurtigt, og
han lærte at söge efter banale Virkninger;
hvide Sommerdragter i Aftenskær osv.
Han mistede noget. Og dog er han
aldeles vidunderlig, naar han maler det
blaalige Tusmörke i den blöde
Sommeraften ved Skagens Strand, med de
badende Drenge og den lange gule Stribe
af Maanelyset i de sagte glidende
Bolger. Jeg tror, at Kröyer er en af de
förste, der har givet de blaalige Farver
deres naturlige Varme og har fundet
det rigtige Lys i den sene sommerlige
Himmel, der smelter sammen med
Vandet og indhyller Menneskene i en Tone
af Blödhed og Lunhed. Og naar han i
saadanne Billeder tillige skaber en stor
og enkel Komposition, med dejlige
hvilende Skikkelser, som i Billedet i
Kunstmuseet, »Fiskere ved Skagens Strand»,
da er han uforlignelig. Det er som om
Rafaels Kartoner genfödtes i et saadant
Billede, uden Tale om bevidst
Efterligning, kun i Fölge den dybe Forstaaelse
af Skönhedens almindelige, evige Love.
Kröyer har malet adskillige Billeder,
som ingen andre forelöbig kunde have
malet, fordi det vilde overstige deres
Kræfter; men derfor har disse Billeder
dog ikke alle nogen virkelig Kunstværdi,
fordi de ikke fra Tegningens Side eller
fra Kompositionens og Farvernes virker
tilstrækkelig monumentalt i Forhold til
den Masse af Personer, der er anbragt
i dem. Jeg tænker f. Ex. paa det
be-römte »Börsbillede», og »Videnskabernes
Selskab», der vakte stor Begejstring ved
deres Fremkomst, men neppe vil kunne
EN SKAGENSFISKER. MALET GIBS.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
