Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Fire Dödsfald. Af Albert Gnudtzmann. Med 4 Billeder - Peter Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FIRE DODSFALD. 269
höjt paa en noget ’epigonagtig bleg
Efterklang af den Hostrup-Plougske
Studenter-aand. Idealerne var de samme som i
Fyrrerne, men de havde tabt en Del af deres
Friskhed, Traditionen havde begyndt at
lægge sit maskeagtige Overtræk over dem.
Studenterlystigheden var næppe mindre
end i hine Guldaldertider, men man gik
ikke saa ungdommeligt overmodigt lös paa
»Filisteriet» og Spidsborgerligheden.
Tværtimod var man selv helt borgerlig anlagt.
Man var jo kommet over paa den Side,
hvor alle samfundsbevarende Magter findes,
og over de Viser og Komedier, som födtes
af det kammeratlige Samliv i
Studenterforeningen, var der en vis jævnmodig
Tilfredshed med Tilværelsen.
Politisk set levede man paa
Nationalliberalismens, literært paa den Heibergske
Æstetiks Idéer.
Peter Hansen hlev hurtigt en af
Lederne af dette Studenterliv. Hans Evne
til at tournere en Vise, hans behændige og
festlige Veltalenhed maatte snart bringe
ham frem i Forgrunden blandt hans
jævnaldrende. Til hans nærmeste Venner hörte
Folk som det humoristiske Forfatterfirma
Peter Sörensen & Co.s tvende ansvarlige
Indehavere, Carl Möller og William Faber.
Paa Sangforeningsudflugter, ved Fester og
Sammenkomster var den Kreds, der
dannede sig udenom denne Kærne, en
Livvagt for den ungdommelige Livsglæde i
den ejendommelige, paa en Gång
ubundent kaade og borgerligt tamme Form,
hvorunder den i hin Tid dyrkedes.
Krigen i 1864 satte sit Mærke. Nogle
af Kredsens Medlemmer vedblev ganske
vist at være de bestandige Studenter, de
var, og förte den særegent studentikose
Tone med sig gennem de nærmeste
Aa-ringer. Men andre sögte op til andre
Luftlag i Samfundsorganismen nu, da
Sorglösheden alligevel havde mistet sin friske
Umiddelbarhed. Til dem hörte Peter
Hansen.
Han kastede sig over Journalistiken,
skrev Följetoner i »Dagbladet» og
redigerede först det af ham stiftede Ugeblad
»Nær og Fjern», derefter i nogle Aar
»Illustreret Tidende». Han var som
Smagsdommer fin og kyndig, var saapas
fordomsfri uden at gaa til Yderligheder,
opgav aldrig en vis borgerlig Bonsens, der
ganske sikkert undertiden har gjort hans
Fot. Fred. Riise.
PETER HANSEN.
Syn paa moderne Literaturfænomener noget
snævert men paa den anden Side har
bevaret ham for at hildes i saadanne
Parti-baand, der kunde svække hans sunde
Dömmekraft og derved skade
Tillidsforholdet mellem ham og Læserne. Saadan
som han var, maatte han i særlig Grad
blive det dannede Publikums
Yndlingskri-tiker og den, der bedst ramte de
Anskuelser, der var i Kurs hos den intelligentere
Del af det gode Selskab. Der er da
heller næppe nogen af den danske
Dagspresses Kritikere, der har staaet i saa nöje et
Tillidsforhold til denne Del af Publikum
som Peter Hansen.
Men det er ikke hans Journalistik, der
vil bevare hans Navn. Det er maaske
heller ikke hans store Trebinds
Literatur-historie, hvis Kundskabsfylde og fornuftigt
afballancerede, noget farvelöse Domme dog
nok gennem en Aarrække vil sikre den en
Standard-Plads, og i endnu mindre Grad
hans illustrerede Teaterhistorie, der i for
höj Grad er et Andenhaands Arbejde.
Heller ikke er de Digte og den ene
Roman, han har udgivet, af saa betydeligt
Værd, at de vil mindes. Nej, det er, saa
underligt det lyder, i Egenskab af
Oversætter, at han har sikret sig sin Plads i
den danske Literaturhistorie. Hans
Fordanskning af Goethes »Faust» er
Hovedværket. M.ed digterisk Finhed,
indtrængende Forstaaelse og overlegen versifikato-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
