- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtonde årgången. 1906 /
467

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Richard Wagner og Mathilde Wesendonck. (Berlin, A. Dunckers Forlag.) Af Gerhrad Schjelderup. Med 4 Billeder - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

RICHARD WAGNER OG MATHILDE WESENDONCK. 467

sendoncks ikke direkt, men gjennem
fru Wille og bad om at faa söge
tilflugt i sit elskede asyl. Denne bön var
vistnok mere rorende end hensynsfuld,
og man kan neppe undres paa, at
Wesendonck ikke opfyldte den. Men han
havde burdet hjælpe den fortvivlede
kunstner paa anden maade, og her havde fru
Wesendonck burdet sætte ind hele sin
autoritet for at frelse det geni, der stod
hende saa nær. En heltinde havde her
sat ait paa spil, ikke nöjet sig med
resigneret at skrive til sin ven: »Deres
sorg, deres udmattelse begriber jeg, og
ved hvad det koster Dem at gaa til
Rusland. (Denne plan blev ikke udfort,
da man i Petersburg ikke fandt det
belejligt at engagere W. paa denne tid.
Derved forværredes hans stilling i höj
grad.) Redning og raad finder jeg
intetsteds, selv om jeg piner min hjerne,
intetsteds vil det dages. Da tier jeg
heller end at tröste Dem med tomme
for-haabninger, som jeg ikke selv tror paa.
— Det er menneskehedens sörgeligste
skæbne at erkjende et onde uden at
kunne udrydde det. Det bliver födt
med os og vi slæber det mod vor villie
med som en smittende sygdom.» I sin
fortvivlelse sögte Wagner tilflugt hos
sin sramle trofaste. men som det synes
temmelig spidsborgerlige veninde fru
Wille, der boede ikke langt fra
Wesen-doncks. Wagner befandt sig i en over
alle grændser trykket stemning, hvad
fru Wille drastisk skildrer i sine
erindringer. Skulde det være muligt, at
Tristan og Isolde i denne tid ikke en eneste
gång traf hinanden og talte om den
alvorlige situation? Herom tier sagnet.
Men vi ved, at Wagner bagefter over
Stuttgart vilde flygte for sine kreditorer
og blot som ved et under frelstes af
kong Ludvigs udsending! Hvorledes
kunde Isolde virkelig lade sin Tristan
dö ene og forladt I Det er desværre i

sandhedens interesse nödvendigt at
fremhæve denne skyggeside af fru
WTesen-doncks personlighed. Ellers vilde man
ikke kunne begribe, at forholdet fra 1864
af forvandledes til et temmelig köligt
venskab, og at Wagner allerede i 1865
var fru v. Biilows lidenskabelige elsker.
Han maa have fölt sig dybt skuffet over
sin stolte heltinde, som forlod ham i
hans yderste nöd. — Alligevel blir der
saameget vakkert tilbage i fru
W7esen-doncks billede, at det kan taale denne
mörke skygge, der desværre er saa
»all-zumenschlich», — af brevvekslingen og
samtidiges vidnesbyrd fremgaar det, at
hun var en vistnok forkælet, men fin og
yderst sympatisk personlighed, der var
stærkt optaget af Wagners person og
værker, men ikke formaaede at yde
noget selvstændigt af betydning.

Hendes fem digte er som en afglands
af den elskede, og derfor faldt det ham
ogsaa saa naturligt at sætte dem i
musik. En varmt elskende, noget frygtsom
kvindenatur, i det hele taget bundet til
tradition og sæder, vokset op i rigdom
og glans, en fiende af scener og al
brutalitet, har hun ogsaa uden tvivl fölt sig
smigret over den store mesters
beundrende kærlighed og i lidenskabens glöd
glemt alle smaalige hensyn, indtil det
daglige liv igjen tog magten over hende
og gjorde hende svag der hvor hun
burde have været stærk. Hendes ære
og livsindhold er den kærlighed, som
hun vakte tillive i sin Tristans indre,
og som inspirerede de mægtigste
værker, den musikdramatiske kunst hidtil
har at opvise. For os har det dog mest
betydning, ikke hvorledes hun i
virkeligheden var, men hvorledes hun
tegnede sig i Wagners fantasi, som den
muse der ledede ham opad mod de
höje-ste höjder. Her vil jeg lade brevene
selv tale. Men först maa jeg bringe
nogle biografiske notitser. — — —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:48:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1906/0511.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free