- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtonde årgången. 1906 /
487

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Johs. V. Jensen. En moderne Lyriker. Af Axel Garde - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOHS. V. JENSEN. 48 7

Birubunga med Urskoven, Blaasyresmagen,
til »Civilisationens Rovdyrströg» i Chicago.
Naar han med en saadan Voldsomhed
fölger sin Udvé, at den bliver til et Slags
Program for ham, saa er det, fordi han
dermed imödekommer det sammenholdende
i sin Natur. Standset tegner han
Læng-selsruner paa Væggene som Fangerne i
Fængslet i Birubunga. Der er intet, han
bekæmper med alle sine Vaaben som den
romantiske Længsel, der erstatter en Rejse
over Linien med firföddede Jamber til den
blaa Luft, indtil Jamberne fåår hele
Værdien. Hos ham er Oehlenschlägers
»Syden i Norden» og Hertz’ Dröm om
Brasiliens Sommer helt reelt blevet veritabel
Thingvalla-Poesi. Hans Udbrud i
Slutningen af »Intermezzo»: Kapstaden,
Singapore, Yokohama, New Orleans, er ikke
blot at anse som et Vers, det er en
Rejseplan, der rigtigt nok ender i Fristaterne.
Hans Humör er Omstrejferens:

Lasst mich nur auf meinem Sattel gelten!
Bleibt in euren Hiitten, euren Zelten!
Und ich reite froh in alle Ferne,
tiber meine Miitze nur die Sterne.

Men denne Omstrejfer fandt alligevel
det Sted, hvor han kunde blive, og hvor
hans Længsel kunde oplöses i den
Virkelighed, han mödte. I den nye Verdens
Maskinbyer fandt han den Täkt, efter
hvilken han kunde spille. Det er i Chicago,
hans Arbejdssang er bleven til. Her, hvor
ait larmer, bliver han stille. Stöjen bliver
Rytme, her födes hans Poesi. Her fåår
han endelig Tid til at erindre. Fra
»Kor-ras» Slave i »Forsvundne Skove», der i
sin usigelige Flyvenöd tröster sig med
Döden og mod Aftenroden lærer sine Born
Længsel mod sit Hjemlands Skove, og som
er Myten af den romantiske Dröm,
Af-standsfölelsen, Germanerens Længsel mod
Urhjemmet, den germanske Dialektik
mellem Tiden og Rummet, — og til
Selvironien i den sentimentale Rejse til
Birubunga i »Skovene», i hvilken Længslen
mod Fortiden og Urskoven er bleven
bevidst for at blive overvunden gennem et
personligt Nederlag, gaar der en lige Linie
i Johs. V. Jensens Udvikling, som kan
lægges paalangs gennem hans Boger.
Retningen for hans Længsel gaar nu ad den
ene beundrede Vej, over Atlanterhavet.
Den staar i Columbus’ Tegn, som Colum-

bus er Symbolet i hans Digtning. Han
har arbejdet saa længe og vedholdende
paa dette Symbol, at det bærer Mærker
fra hele hans Udvikling. Som Columbus
sögte Indien, den mytiske Vej, men stödte
paa Amerika og sköd en Verden mellem
sig og Drömmen, synger Johs. V. Jensen
til hans Caravelers Pris:

— — — Dit hvide Haar,

din Alders Is,
kroner de havkolde Vikingebryn

og din Sjæls Forlis.
Du gav os Jorden igen og betraadte
Udödelighedens hvislende Fraade.

Nu dækker din store Skygge
Drömmen, du aldrig naa’de.

Johs. V. Jensen er den literære
Reaktion mod den danske Literaturs
Forbindelse med Tyskland og Slægtskabet med
den tyske Aand. Saa meget imod er ham
det tyske Gemyt, at han maa danne sig
en hel Raceteori for at konstatere for sig
selv, at hans Slægtskab gaar over
England. Med den jydske Djærvhed, hvormed
han saa at sige stikker Tilværelsen paa
Næven og nikker fortroligt til den, vender
han sig bevidst og med hele sit Væsen
fra den germanske Poesis Arbejde i
Tankens Kultur og til det i den engelske
Verden, der maatte tiltrække Himmerland:
dens distinkte Forhold till Nuet og de
haandgribelige Ting. Han lærte af Modet
med den engelske Aand at stole paa den
Respekt for Virkeligheden, der er den
dybeste Lidenskab i hans Væsen. Han har
nu for Alvor faaet Virkeligheden paa
Sanserne.

Hans Poesi har siden mere og mere
formet sig som en Walt Whitmansk
Opsang til det moderne Liv. Blev han end
ensom, da han for Alvor bröd op fra de
jydske Heder og valgte sig den nye
Verden — der kan komme noget hjemlöst i
hans Skildringer af Danmark, som kan
minde om Skriget af en stor, vild Fugl,
der hænger i Luften over de grönne
danske Enge — kom hans Natur i dette Valg
til fuld Udfoldelse.

Han er aldrig naaet dybere i sin
Menneskeskildring end i de Typer, han har
fundet herude. Hans bedste danske Type,
Mikkel Thögersen, der altid staar hjemlös
udenfor og for hvem alting ligger langt
borte, er bleven til her, og Madame D’Ora
og Ralf Winnifred Lee er helt Born af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:48:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1906/0531.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free