Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Strejftog i ny dansk Literatur. Af Carl Behrens. I. Memoirer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STREJFTOG I NY DANSK LITERATUR.
557
har holdt sig paa det jævne, selv om hans
Forfatterskab har hævet sig over det
hjemmegjorte Vadmel.
Hjemmegjort var mindst af ait August
Bournonvilles Digtning, thi saaledes tör hans
Balletter uden Overdrivelse benævnes. Der
var et kosmopolitisk Drag i hans Natur
— noget af Verdensborgeren, som higer ud
over de Grænser, der er afstukne for hans
Liv — og alligevel slog han sig til Ro i de
hjemlige Forhold. Og om hans Færden her
i de kunstneriske Kredse, hvor han vandt
sine Venner og Tilhængere, fortæller
Kammersangerinde Charlotte Bournonville
fordringslöst og elskværdigt i det Mindeskrift,
hun har udgivet i Anledning af sin Faders
ioo Aars Födseldag (Gyldendal). Her er
mange levende Smaatræk om Mesteren
opbevaret, Bidrag til Karakterisering af hans
temperamentsfulde og sydlandske
Personlighed, og til Belysning af den fremskudte
Stilling, han indtog paa den danske
Nationalscene. Vi ser ham i stadig og intim
Beröring med alle nordiske Notabiliteter i
Kunstens Verden, altid fuld af Verve, altid
idérig og ansporende, aldrig horende til
de lunkne og passive. Aktivitet var
tvert-imod hans Aands Mærke, derom vidner
tydelig denne lille Bog.
Ogsaa de fem Bind Erindringer,
Vilhelm Bergsöe i de sidste Aar under
forskellige Titler — »Krigen og Koleraen», »Under
Palmer og Pinier» osv. — har udgivet
(Gyldendal), er præget af Aktivitet, af ubrudt
Aandskraft, tiltrods for vedholdende Sygdom.
Ja — skönt disse anselige Boger paa Grund af
Forfatterens Öj ens vaghed er dikterede i
Pennen, mærkes dette dog saa godt som
intetsteds, saa flydende er Stilen, saa velordnet
Stoffet. Bergsöe, der har overskredet Stövets
Aar, har i de snart 5 Decennier, hvorover
hans Forfatterskab strækker sig, vundet en
saa stor Læsekreds, at hans »Samlede
Værker» nu kan udgives i billig
Folkesubscrip-tion (Gyldendal). Særlig nyder hans
fantasirige Roman »Fra Piazza del Popolo»
med dens brogede Skildringer af sydlandsk
Liv almindelig Yndest og oplægges stadig
— den betydeligste danske fortællende
Digtning fra Aarene för 70 ernes Gennembrud.
Sydlandsk Liv pulserer ogsaa i
Erindringernes sidste Bind, efter at Bergsöe i de
förste har fortalt om sine Drenge- og
Skole-oplevelser i Kjöbenhavn, om den frygtelige
Koleratid, som saa fantastisk og uhyggeligt
afspejler sig i den nævnte Roman, og om
Studenter- og Studieaarene, da han under
J. C. Schiödtes Vejledning uddanner sig
til Zoolog og som Videnskabsmand vinder
sine förste smaa Sejre.
Man mærker, at det er en
Romanforfatter, der han skrevet disse Erindringer.
Kapiteloverskrifterne lover, ligesom i de gode
gamle Romaner, den yderste Spænding —
holder heldigvis ogsaa i de fleste Tilfælde
Lofterne — og det oplevede grupperes
saaledes, at der paa et givet Punkt knaldes en
Effekt ud, ganske som paa Forfatterens
mest nervepirrende Romanside. Atter og
atter er f. Ex. Bergsöe i Livsfare og reddes
först i sidste Öjeblik ved et sandt Guds
Under. Maaske er der heri en Blanding
af »Dichtung und Wahrheit», men
underholdende er i hvert Fald disse Boger om
et Digterliv, hvori der baade har været
Opgang og Nedgang, som har svinget mellem
Popularitet og Ligegyldighed og været
splittet mellem kunstnerisk Higen og
videnskabelig Stræben. Erindringer i Romanform
eller Romaner i Erindringsform, hvad man
vil, blot ikke kedelige Annaler.
Selv Georg Brandes skriver nu
Erindringer. Gennembrudets Hövding graaner
og mindes svundne Dage, forklarende sin
Udvikling for en senere kritisk Slægt. Men
Ungdommen i Norden bör nöje
studere Brandes’ »Levned, Barndom og förste
Ungdom» (Gyldendal). Derved kan den faa
et Indtryk af, hvorledes de mest begavede
i den Generation, Georg Brandes tilhorer,
anlagde deres Liv, hvorledes de
fuldkommengjorde sig i Videnskab og Kunst,
forend de traadte op som Förere og Skribenter.
»Levned» kaster skarpe Strejflys over
Brandes’ Udviklingsgang. Han er tidlig
moden, tidlig klar over sine Anlæg, tidlig i
Kontakt med Europa. I hans Forældres
Hjem kom der jo Slægtninge paa Besög
ude fra den store Verden, og disse vakte
den unge Mands Udfærdslængsel. Og til
Udfærdslængslen sluttede sig en aandelig
Længsel. Han vilde udmærke sig, bringe
det til noget. Hvor hadede han de
selvtilfredse, Taaberne!
Sammenholdt med Ungdomsdigtene
giver »Levned» da fyldige Bidrag til
Forstaael-sen af den unge Brandes. Vi bemærker,
hvorledes han hurtig vokser fra de
jævnaldrende Venner, Studierne bringer ham i
Beröring med, ser ham bevæge sig i nogle af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
