Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Gentleman. Af A. Hagensen. Med 17 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i58
A. HAGENSEN
ANARKISTMÖDE. TEGNING AF STEIN LEN
er det mest udprægede Eksempel paa
lavpandet Pöbel. Naar den overvundne
Part flygter under Slaget, er det altid
under vild Panik, selv om der ikke er
Färe paa Færde. Som Regel gaar det
saadan til, at nogle enkelte taber
Hove-det og smitter de andre; thi i en
Pö-belflok kan der ikke paa samme Tid
findes Mod og Fejghed, og det er altid
den laveste Fölelse, der fåår Övertaget.
Ellers findes Pöbel som Regel kun i de
store Byer, hvor Folk er nervöse,
mod-tagelige og i nær Kontakt med
Samfundslivet, og hvor det ulogiske og
uret-færdige Element, Kvinderne, er ligestillede
med Mændene. I en Bypöbel kender
de enkelte Mennesker ikke hinanden, men
bindes ene og alene sammen af en
enkelt Tanke eller Lidenskab — den, der
har rejst Bevægelsen. Og kun i saa
Tilfælde — naar Mässen er ensidig til
Stupiditet — er den en Pöbel. Paa
Landet kan Bönderne nok samles til
Masseoptræden; men da de läder deres
Kvinder blive hjemme, og da de oftest
kender hinanden og har månge
Beröringspunkter, kommer de ikke ind under
det videnskabelige Begreb Pöbel — de
bliver kun til en Bände, en Hörde.
Ganske naturligt föler
Delta-gerne i et Pöbeloplöb Träng til
at have et iöjnefaldende, fælles
Kendetegn, der kan udslette
Individualiteten og koncentrere
Op-mærksomheden paa Massens
le-dende Opgave. Derför klæder
man den rationelt opdrættede
Pöbel, Soldaterne, i Uniformer.
Under Revolutionen blev den röde,
frygiske Hue Oprörernes
Fælles-mærke, men den er vistnok valgt
rent vilkaarligt. Derimod ligger
der en Kulturlov til Grund for
den nye Mode i selve
Klädedrägten, som opstod under
Folkekampen.
Revolutionens Kvindemoder kom, som
man kunde vente, til at bære et stærkt
Præg af moralsk Tilbagefald, af könslig
Promiscuitet. Det karakteristiske ved dem
var, at de afslörede Bryster, Höfter
og Ben paa en’ Maade, der var mere
liderlig end naturlig. Ogsaa den
mand-lige Mode betegnede en Tilbagegang —
men idet den reagerede mod noget
kuns-tigt og unaturligt, blev den i
Virkelig-heden et stort Skridt fremad. Den
franske Revolutionsmand fölte sig bedst
ka-rakteriseret ved Betegnelsen Sansculot
— ätter et Bevis paa Klædedragtens
indgribende Betydning. En Sansculot
er ikke en »Bukselös»; tvært imod, thi
han antog länge Benklæder i Stedet for
de hidtil almindelige Knæbenklæder, der
havde gjort Benet til en i Laar og
Læg skarpt inddelt, erotisk
Udstillings-genstand. Det atavistiske Moment
spo-res deri, at Oprörerne ikke antog en
positiv Betegnelse, som for Eksempel
Pan-taloniers, men det negative Sansculot, der
nærmest han gengives ved Kostnmelös.
Sansculotismen var en Reaktion mod
det kunstige, kostumerede
Kavalervæ-sen, der var den forudgaande Tids mest
prægnante Udtryk. Den var en radikal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
