Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Gentleman. Af A. Hagensen. Med 17 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i62 A. HAGENSEN
PROMENADEDRAGT C. 184O. TRÆSNIT
EFTER TEGNING AF GAVARNI.
Fra Le Dia b le ä Paris.
pragfuldt udstyret med violette Tæpper,
Lænestole og Ottomaner af samme
Far-ve. To legemstore Spejle er anbragt
paa begge Sider af Toiletbordet, og paa
et mindre Bord af Perlemor er der
hen-stillet en Mængde Parfumeflasker».
For 75 Aar siden var dette Satire,
for en halv Snes Aar siden blev det til
Älvor. Da skrev Oscar Wilde nemlig
»Dorian Grays Billede».
Tendensen i denne Bog fremgaar
klart af fölgende Citat: »De eneste
Kunst-nere, som er personlig indtagende, er de
daarlige. Jo daarligere de nmer, jo mere
maleriske ser de ud. Bare det at en
Månd har skrevet en Bog fuld af
andenrangs Sonetter, gör ham ganske
uimod-staaelig».
Oscar Wilde var Kavalerkulturens
sidste og mest udprægede Repræsentant
i England. Naar han er bleven
stemp-let som abnorm, er dette forsaavidt
for-kert, som han netop var en ualmindelig
ren Type. Den Abnormitet, som han
maatte sone for i et barbarisk Fængsel,
burde ikke være opfört paa hans
personlige, men paa Kavalerkulturens
Regne-brædt.
Paa alle Omraader var Wilde
konsekvent. Hele hans Liv kan sammenfattes
i tre Dogmer: Klæder for Klædernes
egen Skyld — uden Hensyn til deres
Nytte eller Hensigtmæssighed, Runsten
for Runstens Skyld — uden
Hensyns-tagen til den reelle Verden, og Elskov
for Riskovens Skyld — uden Hensyn til
Forplantningen.
I »Dorian Grays Billede» er Helten,
efter hvem Bogen har Navn, den smukke
rige, forfinede og vindende
Kunstnerkava-ler. Den ene af hans to Venner, en
Maler, har skabt et Billede af ham, som
viser hans unge Skönhed, hans rene
Natur, hans Personlighed i den Stund, da
Adgangen til det mandbare Liv aabnes
for ham. Greben af Lykke över at være
den, han er, udtaler han et fantastisk
Önske om, at han maa bevare sin
Ungdom og Skönhed, og at Livet og Tiden
maa afsætte sine Spör i Billedets, ikke
i hans eget Ansigt. Dette Önske läder
Wilde gaa i Opfyldelse, og Bogens
simple og klare Symbolik bliver da den, at
Dorian Grays inderste Personlighed —
hvad man i gamle Dage kaldte hans
Sjæl — bliver skarpt adskilt fra hans
ydre, chevalereske Liv. For at kunne
dyrke Kavalerkulturen ofrer han ait,
of-rer han sig selv.
Den anden af Dorian Grays nære
Venner, sammen med hvem han herefter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
