Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Gentleman. Af A. Hagensen. Med 17 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENTLEMAN 167
gelig. Det förste tyder paa
lidenskabe-lig Forelskelse, det sidste paa Respekt.
XVI. Klæd dig saaledes, at man
ikke kalder dig »en velklædt Månd» men
»en Gentleman».
XVII. Undgaa månge Kulörer, og
lad en fremherskende og douce Farve
nedstemme de övrige.
XXI. Opfindsomhed i Klædedragten
skäl give sig Udslag i Forfinelser, der er
naturlige uden at være iöjnefaldende. —
Det er givet, at der bag disse nye
Principper maa ligge en Livsanskuelse,
som hidtil ikke har været fremme i
Literaturen. Da »Pelham» foregaar dels i
Paris, dels i London, fåår Bulver Lejlighed
til at udtale sig baade om fransk og
engelsk Kultur. Franskmændene fin der
han alle filosofiskt anlagte, de nærer en
Lærds Interesse for ait; den store
Revolution var jo ogsaa förberedt ved en
ejendommelig »filosofisk» Agitation. De
forstaar Menneske/ieden bedre, end de
forstaar Menneskene. Man lærer bedst
at tænke af de franske Forfattere, siger
Bulwer, men man lærer bedst at tænke
rigtigt af de engelske.
Sansculotismen planerede det gamle
Samfund med alle dets af Familie og
Stånd bestemte Trin og Inddelinger og
udjævnede det til et stort, lige
Borgerskap Det könslige Hjordinstinkt
aflöstes af det sociale — det kammeratlige
-— Hjordinstinkt, som allerede længe
havde behersket det Engelske
Samfundsliv. Under Uancien régime var erotiske
Digte det eneste
Aandsprodukt,somKava-leren kunde sætte Pris paa, medens
Bulwer, der var sin Tids förste
Leve-mand, betragtede Nationalökonomi og
theoretisk Politik som den
interessan-teste og mest udviklende Læsning —
han blev förövrigt selv praktisk
Politiker. For Kavaleren gjaldt det om at
være födt rig, smuk og talentfuld; for
en Gentleman betyder ait dette intet
EDWARD BULWER, LÖRD LYTTON.
i Sammenligning med den sjældne Evne,
som skaber den store Statsmand og
Diplomat: Täkt.
Gentlemansdragten er den moderne
Samfundsuniform, der läder den ydre
Individualitet forsvinde, saa der ikke er
synlig Forskel paa Kongen og den
sön-dagsklædte Arbejder. Den er skabt af
Mænd, der bevidst ophævede
Standsfor-skellen. Bulwer forklarer meget udförligt,
at en Adelsmand godt kan indlade sig
i Duel med en Kommis, d’Orsay var en
mangesidig, rodlös Kosmopolit, og selve
den store Brummel udtalte sig saaledes
til Bulwer:
»Var jeg bedre, var jeg rigere, var
jeg smukkere, var jeg klogere end de
andre? Nej, nej — og selv om jeg
havde været det, selv om jeg havde været
Indbegrebet af alle menneskelige
Fuld-kommenheder, vilde man ikke have
vur-deret mig halvt saa höjt, som man
gjorde. Det var — jeg skäl fortælle
Dem den simple Hemmelighed — det
var fordi jeg trampede paa dem, at de,
ligesom knuste Urter, omgav mig med
en Viraksduft».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
