Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Edvard Munch. Et foredrag holdt i anledning af en udstilling af kunstnerens arbeider i Kristiania. Af Jens This. Med 11 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534
JENS THIIS
Jeg tror, det vilde være lærerigt for
dem, som siger, at de ikke skjönner
Munch — forudsat, at de er villige og
dannede mennesker naturligvis og ikke
ganske umusikalske i öinene.
For de folk, som enten er blinde fra
födselen af överfor koloristisk skjönhed
— eller også har ladt sig fanatisere op
af uvidende og dumme anonymer til at
misbruge sine brugelige öine — dem er
der jo ikke noget middel til at hjælpe.
Men de andre — de med de
mod-tagelige öine og sind — de normale —
de vilde alle som en opdage virkningen
af Munchs billede på omgivelserne. —
Jeg tör med tryghed si, at virkningen
vilde være den samme som pludselig at
tænde en stor elektrisk buelampe i en
sal som er oplyst med almindelige
gasblus. Ait omgivende vilde dale i
lyskraft, blegne i kulör. Det er i alfald
sikkert, og det vilde alle indrömme.
Vel. Jeg hörer indvendingerne: »Det
er ingen sag at overdöve almindelige
dannede mennesker, når man er brutal,
når man skråler af fuld hals!», svarer
Munchs modstandere mig.
Men De tar feil, kjære I Der er ingen
som skråler i dette billede. Peg på den
farve som skråler! Peg på den! Nei,
de er alle under taktstok. De danner
et kor. Men det er udsögt klare og
stærke röster. Det er sägen.
Slige lunger har kulörerne i dette
sommernatbillede, at de stemmer tonen
ned i almindelige kraftige sollyse
mid-dagsbilleder.
Men er da ikke det noget
mærkvær-digt allerede? Skulde det ikke lönne
sig at underholde sig lidt længere med
denne kunstner, som udtrykker sig så
intenst, ialfald höre et öieblik på, hvad
han har på hjærte.
Vel, jeg hörer på, hvad De siger,
idet De vender Dem bort fra billedet:
»Men det er jo netop det gale, det at
male natten lysere end dagen, kraftigere
i farve end de andre maler dagen.» Og
De siger dette, idet De vender Dem
uvillig fra billedet, De ser ikke længere
på det. Se på det en gång til, siger
jeg stilfærdig. Er det ikke sommernat?
Er det ikke sommeraften i alfald? Hvad
kan Munch for det, at andre maler
soldagen for slapt. Han har selv
gjen-tagende vist dem, hvordan de kan bringe
sin farve op i soldagshöide.
Lad os gå hen til et andet billede.
»Aske» heder det og hænger höit på
væggen i den serie, som Munch på en
for ham alene förklarlig made regnér for
et sammenhængende hele. Jeg ser ikke
tydelig serien i disse billeder, men det
er jo mulig min feil.
»Aske» er en genial tittel på dette
billede. Det fremstiiler på en usigelig
enkel made to menneskers lykke, som
synker sammen, fortæret, værdilös
endog-så som minde — et bytte for det förste
vindstöd.
Det er selve sammensynkningen, han
har malt: ham, som henne i billedets
hj Örne begraver sit hode i sin egen arm.
Og det er selve forfærdelsen över de
drömme og håb, som ramler i grus, han
har malt i kende med de löftede arme,
det oplöste hår, det blottede bryst og
de sorte forvildede öine. Skovens
stämmer står bag. Det er ganske stille.
Men det er ikke det menneskelige
indhold i billedet, som jeg her
fornem-melig vil fæste Deres opmærksomhed ved
— det vil De lettelig lindé frem til selv,
om livet ikke er flydt altför glat for Dem
— men det er billedets kulörer.
De talte om brutalitet ved farverne i
det andet billede. jeg er uenig med
Dem. Men begriber hvad De mener —
en altför uvant energi i
farvemodsæt-ningerne.
Her står De över for en kolorit som
er mild som melk og som flöil at föle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
