Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Johan Sebastian Welhaven. Av Andreas Jynge. Med 8 billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOHAN SEBASTIAN WELHAVEN 631
»Kalchas», som fra den stolte
Trojanerkrig vandrer til
Kolo-phon, hvor han blir prøvet i
»Visdoms Rudimenter» av
Mop-sos, »Mønstret for den lærde
Dumhed». Efter endel strid,
hvor særlig P. A. Munch tok
ivrig parti for sin ven, endte
det med, at Welhaven blev
lektor og senere professor i
filosofi. I denne stilling
opnaad-de han aldrig at bli »mønster
for den lærde dumhet», men
han holdt interessante
literatur-historiske forelæsninger og øvet
indflydelse ved sin personlighet
og sit ideelie livssyn.
Av sine tilhængere og
be-undrere blev Welhaven gjort
til en stor digter. Det maal
kunde han ikke fylde. Han
hadde ingen frodig fantasi.
Ingen större rigdom paa idéer.
Hans omraade var ogsaa
sterkt begrænset. Han var en ny
månd, men adskillig av det nye hos
ham var andenhaands. Og dog var det
vel netop dette nye, som i förening med
WELHAVEN SOM MODÉN MÅND. EFTER
CAROLINE STELZNERS BILLEDE.
hans övrige egenskaper fortonet sig for
»partiet» som digterstorhet. Denne
over-vurdering har skadet ham, fordi den
har ligget iveien for den naturlige
bedømmelse av ham. Motstanderne
gjorde ham paa den anden side
urimelig liten. De ertet ham ofte
med, at han var svært sparsom med sit
pund. Welhaven har hertil git det fineste
og bedste svar, han kunde gi, i det lille
digt »Æbletræet», hvor han lar dem, som
haaner ham, skimte ind til hans
dræpen-de selvkritik og til sporene efter hans
haarde ungdom:
Naar Æbletræet viser Dig sin Skat,
og- Frugten hænger adspredt paa dets Grene,
da vil du tælle Æblerne, og mene,
at Du kan gjemme Hösten i din Hat.
Du önsker Mere af den gyldne Sort;
Du har ei tält de lysegrönne, unge,
gjærende Frugter, som en Larves Tunge
i Somrens Glöd har graadig någet bort.
Og under Træet staar Du paa en Grav;
Du har ei tält de halvt udsprungne Blommér,
der aldrig fölte Värmen af en Sommer,
og som en vaarlig Storm har plukket af.
Til dem, der klaget över hans
stridbarhet og skarphet, skrev han det ikke
mindre karakteristiske digt »Dettornede
Træ»:
Vnder Du Træet, da maa Du ei hade
den hvasse Torn mellem Blomster og Blade.
Da Træet var ungt med den blödeste Hud,
blev den et standset, forkommet Skud;
en Torn er en Kvist, der har taget Skade.
Tænk, hvad et spirende Liv maa lide,
hvor Mörket ruger og Taagerne skride!
Ja, se Dig om paa den fattige Piet,
hvor Træet led og blev torneklædt,
og bar dog Blomster, duftende, blide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
