Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Pontius Pilatus. Af Sven Lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 2
SVEN LANGE
Den Frigivne smilede. »Som i Curnae,»
inskød ban.
»Ja,» sagde Pilatus, og han pegede
ned mod Impluviets fire Hjørner, hvorfra
smaa tykke Blyrør stäk frem gennem
Vandet: »Nu maa mine Dyr snart
komme. Inden Juni Maaned skal jeg
have dem.»
»Hvordan vil du sætte dem?»
spurgte Junius.
Landshövdingen pegede, ivrigt
optaget. »Løven dér, Tyren dér, Hjorten
dér, og Delfinen dér. Det bliver et
prægtigt Springvand. Ganske som i
Cumae.»
Han stod lidt, som om han saa’ det
hele for sig. Saa gik han videre ned
mod Vestibulen sammen med den
Frigivne.
»Naa, hvad nyt?» spurgte han.
Junius saa’ opmærksomt hen paa
ham fra Siden. »Det siges», begyndte
han forsigtigt, »at Drusus, Germanicus’
Søn, er bleven set paa de kykladiske
Øer, og at han ...»
Pilatus stansede bråt. »Drusus?»
udbrød han. »Drusus, Germanicus’ Søn?»
»Ja», sagde den Frigivne, »en
føni-kisk Købmand fortalte det igaar Aftes
til Vagten her i Paladset.»
»Umuligt!» udbrød Pilatus og gik
videre, »Drusus sidder jo indespærret i
Rom!»
»Han skal være sluppet ud af
Fængslet», vedblev Junius tøvende. »Det er
vei kun Rygter, men der siges, at han
allerede er paa Vej mod Syrien og
Ægypten. De tror, at han gør det for det
store Navns Skyld, som hans Fader har
i de Lande.»
»Løgn, Løgn, Løgn», mumlede
Pilatus uvillig, »alt det, der siges.»
»Ja», sagde Junius med sagte
Stemme. »Men en Månd har i al Fald rejst
sig i Akhaja. Byerne dér er i Oprør,
og Ungdommen strømmer sammen om
ham. De tror, at det er Drusus.»
»Ja, hvad saa?» sagde Pilatus
adspredt og stansede. De var nu
kommet ud mellem Vestibulens Søjler, og
stod et Øjeblik og saa’ ud over Byen,
der laa nedenfor dem tilvenstre, indsvøbt
i Morgentaagen.
Pilatus lagde sin Haand paa Junius’
Skulder og de gik atter tilbage.
»Saadan er Grækerne», vedblev lian, »alt,
hvad der er nyt og forunderligt, løber
de efter.»
»Ja», sagde den Frigivne paa sin
dæmpede Maade. »Men Poppæus
Sa-binus skal være gaaet fra Makedonien
ned til Stranden ved Korinth for at
indhente ham.»
»Er han det?» mumlede Pilatus
ligegyldigt og gik videre i Tavshed. De
kom helt hen i den anden Ende af Atriet,
vendte sig og gik langsomt tilbage mod
Vestibulen.
Midtvejs stansede de ved en lille,
polychrom Venus Statuette af Marmor,
der stod mellem to Søjler, spigret fast
til sin Broncefod. Pilatus lagde sin
Haand paa Gudindens gultfarvede Haar
og lod den tankeløst glide ned over
hendes blaa Gevandt, medens han saa’
frem for sig.
»Cæsar har igen forlænget
Poppæus’ Styrelse over Akhaja og
Makedonien», sagde han med dæmpet Stemme,
-—- »det er anden Gang. Jeg kommer
vei ogsaa til at blive her i Solyma til
min Død».
»Men hvis nu Cæsar Tiberius dør
først?» indskød den Frigivne med et svagt
Smil.
»Ja, ellers maa jeg vist blive her»,
sagde Landshövdingen og gik videre.
»Cæsar giver i al Fald helst en Månd en
Provins for hele Livet, for at blive fri for
ham, siger de. Er Manden god, fryg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
