Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Kulturdokumenter. Af Harald Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KULTURDOKUMENTER
AF HARALD NIELSEN
MTRENT samtidigt har to af vore
betydeligste Forfattere, Jakob
Knudsen og Johannes V. Jensen,
i hver sin Bog givet os deres Syn
paa den moderne Udvikling.
Saaledes som disse to Bøger ligger
foran En paa Bordet, er det et højst
mærkeligt og lærerigt Sammenstød af Tanker og
Tendenser, som rundt om er oppe i Tiden,
og man kan — som i en forkortet Udgave
— studere baade den Drejning, der er ved
at foregaa, og det Kaos, der kendetegner
Forholdene, medens den staar paa.
De to Bøger er tilsyneladende
hinanden helt modsatte. Johs. Y. Jensen
lovpriser, i den Samling Avisartikler, han
kalder »Den nye Verden» (G. B. N. F.),
dens Udadvendthed, i hvilken han ser en
ny Humanisme, hvis Repræsentanter — i
broget Blandning — er Roosevelt, Frank
Norris, I. P. Müller, Darwin, Schillings og
Finsen. Han forkynder i al Almindelighed
og i vage Vendinger, at der forestaar nye
Tider, at Menneskene »er ved at komme
sig», at Herredømmet er ved at gaa bort
fra de Enkelte, som hidtil har generet
Verden med deres Vigtigmagerier, og at
Mængden for Fremtiden vil hjælpe sig
selv. Man har nærmest Indtrykket af, at
han tænker sig Journalistiken — og helst
anonym — som den nye Tids Enepige.
Jakob Knudsen vender sig i sin Roman
»Fremskridt» (G. B. N. F.) polemisk imod
dette i den moderne Betydning, det har
faaet som væsentlig bestaaende i de ydre
Forandringer paa Lovgivningens og
Teknikens Omraade. Han vender sig mod
Udvendigheden.
Han peger indad paa Menneskets Sjæl
og spørger om, hvad der gavner den, om
hvormeget af alt det, der paanødes den,
den virkelig kan og bør optage i sig. Han
viser Upaalideligheden, Løsheden bag den
uforknytte Sikkerhed, Tomheden bag de
store Raab.
Den ene tumler sig forrest i det
moderne Fremskridt’s vilde ^Jingoisme, medens
den anden fra et Standpunkt, der har et
næsten gammeltestamenteligt Præg af
Barskhed, underkaster netop denne Foreteelse
en sønderlemmende Kritik.
Det virker derfor lidt forbavsende at
finde Jakob Knudsen blandt »Den nye
Verlden’s» Heroer. Men det er et saare
betegnende Træk, som rigtigt forstaaet
giver Nøglen til Fænomenet Johs. V.
Jensen.
Han ved nemlig ikke selv, hvad han
gør. Han hører til dem, der sidder paa
Tidens Trefod, ombølget af dens Dampe,
og som uden at begribe den laller dens
Sprog. Han henrykkes ved, at der sker
noget og af den Fart, hvormed det sker.
Han er et ægte Tidens Barn deri, at
Kraften og Farten er de Kendetegn, hvorefter
han gaar. Han begejstres, han fantaserer,
han profeterer og — han delirerer.
Han har været i Amerika, og Støjen,
Farten, de haandgribelige Resultater
derovre har aldeles blændet ham. »Den nye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
