Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Johan Herman Wessel. Af Carl Behrens. Med 6 bilder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 00
carl behrens
var det umuligt andet, end at et saa
frodigt Talent maatte vinde Velyndere
og Beskyttere, som vilde tage ham
under sine Vinger og derved bane Vejen,
for ham, saa han kunde leve for sin
Digtning og frembringe nye
Mesterværker. Ak — han havde allerede
skabt sit eneste!
I de förste Dage af September 1772
udkom »Kjærlighed uden Strömper»
anonymt, men Forfatterens Navn blev
hurtig bekendt i videre Kredse og
Stykket Dagens Samtaleæmne. Havde man
i Aarets förste Halvdel været optaget
af Katastrofen den 171de Januar og
Struensees Henrettelse, skænkede man
Wessel dets sidste. Efter
Statsomvæltningen og de uhyggelige Begivenheder,
der ledsagede den, endelig noget lystigt
at tale om — en Parodi, hvis Måge
ikke var set siden Holbergs Dage. Men
Holberg slog tungt og massivt, Wessel
stäk og prikkede, og medens ingen
citerede »Ulysses von Ithacia», kom
Fyndord fra »Kjærlighed uden Strömper»
hurtig — især da Sorgespillet i
Begyndelsen af 1773 blev spillet — paa alles
Læber. Her var et uudtömmeligt
Arsenal af Talemaader og Fyndord til
Anvendelse i det daglige Liv.
Alexan-drinerne bliver lette og böjelige i
Wessels Haand, formede med Behændighed
efter det danske Sprogs Fordringer.
De svulmer af forlorne Dybsindigheder,
for pludselig fra den patetiske Tinde at
synke til Plathedens Afgrund, ganske
det samme Fald som de optrædende atter
og atter udsætter sig for. I Heltestil
bruger de Haandværkssvendens plumpe
Ord*, og naar de dernæst i Ariens
Form anvender Lignelser, bliver
Parodien, under Ledsagelse af Scalabrinis
bombastisk-pompöse Musik, en Parodi i
anden Potens.
* Henrik Jægers Udgave af »Kjærlighed
uden Strömper» (Kristiania 1884) P. 24.
Bruns »Zarine» har for Wessel kun
været et Udgangspunkt. Opförelsen af
denne Tragedie har givet ham det
af-görende Stöd fremad. Men han har
utvivlsomt længe forinden haft Blik for,
at den franske Tragedie var stivnet i
tomme og udvendige Regler og
grundet paa en Misforstaalse af den
Aristoteliske Fordring, som berövede den al
Löftelse, al Aand og Farve.
Saa retter han sit afgörende Stöd
mod den, og i det han indfletter Arif
erne, faar han samtidig Lejlighed til et
Opgör med Syngespillet, der netop i
Niels Krog Bredals lyriske
Tragi-Come-die »Tronfölgen i Sidon» havde sat et
dansk Skud med alle den traditionelle
italienske Operastils Skavanker.
Wessel rammer lige i Centrum som
en Mesterskytte. Selv om han maaske
har haft et engelsk Forbillede, da han
skrider til sit Opgör med fransk
Op-styltethed og italiensk Unatur, som
snylter i dansk Literatur og paa dansk
Scene, saa forringer det i ingen
Henseende hans egen Betydning eller
Parodiens Værd. Han er ubarmhjertig i sin
Haan: Hvad den franske Tragedie
havde afhandlet i Sprogets pompöse
Vendinger — Helts og Heltindes
Fölelses-kollisioner, deres Heroisme, deres
fortvivlede Kamp: om Dyden skal sejre eller
Elskoven — efterligner Wessel nu, idet
han med et eneste Ryk hensætter de
Personer, i hvis Barm de ophöjede
Fö-lelser raser, i en lavere Sfære.
Gives der noget frygteligere end at
staa Brudgom i Stövler? Saaledes
spör-ger Skrædderen Johan sig selv. Æren
modsætter sig det, Folket vil le ham
ud, men böjer han sig for Ærens
Stemme, maa han opsætte sit Bryllup og
mister da sin Brud. Han staar i en
pinefuld Kamp mellen Ære og Elskov,
og hans Hjerte gruer for Valget.
Og dette Valg maa træffes strax,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
