Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Johan Herman Wessel. Af Carl Behrens. Med 6 bilder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 00
carl behrens
og unaturlige hos Franskmændene og
Ewaldianerne, han vil til Livs, og med
»Kjærlighed uden Strömper» giver han
den tragiske Affektation et Grundskud,
den aldrig senere forvinder.
Baade Ewald og Wessel kom til at
staa i Pagt med den Digtning, som i de
fölgende Decennier spirede frem i
Danmark. Fra Ewald förer den lige Linje
til Oehlenschläger, fra Wessel til
Bagge-sen, som er hans direkte Arvtager paa
den komiske Fortællings Omraade og
gennem ham atter til Henrik Hertz og
I. L. Heiberg.
Wessels Billede taber sig i Mörke for
de fölgende Slægter. Hans Samtid
svigtede nemlig, da det Öjeblik kom, den
skulde fæste sin intime Viden om
Digterens Levned paa Papiret. Skönt han
staar os saa nær i Tid, er der
forbavsende lidt overleveret om ham, naar de
mange apokryfe Anekdoter udrenses. Men
har ikke Sören Kierkegaard paa sin Vis
givet os et klart Billede af Digteren, naar
han i »Afsluttende Efterskrift» skriver:
»Wessel har sagt, at han holder sig
udenfor, hvor der er Trængsel; det skal og-
saa times ham efter Döden; han staar
ene, udenfor Trængslen om
Udödelig-hed.»
Alligevel undgaar han den ikke.
»Kjærlighed uden Strömper» er som
Parodi monumental. Selv om den
historisk set aldrig kan skilles fra den
Kunststil, den nedslog, vil den dog vedblive
at leve sit eget Liv i Kraft af sin
iboende Komik — og Komikens ægte
Værker ældes aldrig. Morer Plautus ikke
den Dag i Dag, eller Machiavellis
»Man-dragola» trods sine 400 Aar?
I dansk-norsk Literatur vil Wessel
stedse leve som det hurtige Hoved med
den spillende Tunge, som den geniale
Zigeuner, der ikke troede paa
Autoriteter hverken af den gejstlige eller
vers-lige Ret, som Selskabsbroderen, der
strö-ede sine Indfald for alle Vinde.
Kun faa af disse samlede han atter
til Digtning — nok dog til, at han
bliver os kær. Livet knugede ham i Knæ
og atbröd tidlig, ikke uden egen Skyld,
hans Bane. Men Glimtet i hans brune
Ojne, Smilet, der krusede hans Mund,
har overlevet Forkrænkeligheden.
C Jihj/ijt /j
Madam der staaer sn Tyt"— dw staa/r tnHtU Fcrrrærier
KJÆRLIGHED UDEN STRÖMPER». 5. AKT 5. SC.
Vignet til »Samtlige Skrifter» 1787.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
