Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Det Kgl. Theater i København - 1. Operaen. Af Gustav Hetsch - 2. Skuespil. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
carl behrens
ter meget smuk, i Overensstemmelse med
Wagners vidtgaaende Fordringer og dog
ikke i mindste Maade for »tysk». Blandt
andet Scenen paa Rhinens Bund med de
svømmende Rhindøtre dannede det
nydeligste Billede.
Det Uheld, der fulgte C. F. E. Horneman
som Komponist for Scenen, syntes ikke at
ville ophøre efter hans Død. For vei en
Snes Aar siden komponerede han Musik
til Karl Gjellerups »Tamyris» eller
»Kampen med Muserne», som det kgl. Theater
antog til Opførelse, men først nu i afvigte
Vinter, da Horneman var gaaet bort,
naaede at faa frem, og da i en stærkt
omkalfatret Skikkelse. Af Gjellerups Digtning
var der blevet en Slags Opera, og det blev
da ogsaa Musiken, der særlig fangede
Interessen ved de ganske faa Forestillinger,
Værket oplevede — Musiken og saa
den overordentlig pragtfulde Iscenesættelse.
Den lemlæstede Digtning virkede
imidlertid saa fremmedartet og saa
utilfredsstillende paa Publikum, at det ogsaa kom
til at gaa ud over Musiken, der dog var
et fuldgyldigt Udtryk for Hornemans
ualmindelig friske og sunde Talent og hans
øvrige sjældne Musikerævner. Trods en
baade fra Solisternes, Korets og Orkestrets
Side helt igennem vellykket Gengivelse
formaaede det omfangsrige og vægtige
Musikværk af en af vore Dages betydeligste
danske Komponister ikke at holde
Forestillingen som Helhed oven Vande, og den gik
da som sagt desværre til Bunds, omtrent
ligesom den var kommen op.
Det var en Slags sidste Ære, det kgl.
Theater her havde vist Horneman — hvis
talentsprudlende Opera »Aladdin» en
tidligere Theaterdirektion for c:a 20 Aar
siden nær havde taget Livet ganske af ved
en Række besynderlige Dispositioner —
men denne sidste Ære blev unægtelig en
ydre Fiasko. Nu er Hornemans
»Thamy-ris»-Musik, som saa mangen anden
forulykket, men i Grunden god Operamusik,
henvist til Koncertsalen — hvis den kan
gøre sig bedre gældende der!
Tilbage staar kortelig at omtale, at vor
Operavirksomhed har haft forskellige
Gæstespil at opvise. Hr. Herolds Optræden i
»Werther» er allerede berørt; han sang
her foruden i Efteraaret tillige i Foraaret,
men hans sidste Række Gæstespil maatte
paa Grund af Sygdom i Personalet
indskrænke sig til de Partier, hvori han Gang
paa Gang i tidligere Aar har henrevet
Publikum, medens man desværre slet ikke
fik ham at høre i »Lohengrin» og kun en
Gang i »Mestersangerne». Saa har Hr.
Peter Cornelius optraadt i
Mellemrummene imellem sine glædelige Sukcesser paa
»Covent-Garden» i London, og han har
særlig som Wagnersanger atter vundet Sejre
ved sin store sunde Stemme og sin efter
de bedste germanske Forbilleder udformede
Spillemaade. Endelig kan det nævnes, at
Hr. Franz Navals Gæstespil (i »Werther»
og »Den hvide Dame») yderligere
befæstede hans Gunst hos det danske
Publikum, og at et nyt Besøg af
Dresdener-Operaens Koloratur-Primadonna Fru Erika
Wedekind har dannet Operasæsonens
Afslutning.
2. SKUESPIL
Af CARL BEHRENS
ET KGL. Theater har i den
for-löbne Sæson som ingensinde för
været under Debat. Det stedse
aabne Spörgsmaal om en
Adskillelse af de tre Kunstarter, det dyrker,
blev nemlig aktuelt, da et Lovforslag
om en Forlængelse af den midlertidige
Tilstand, hvorunder Theatret som
Stats-theater i de sidste fem Aar har levet, blev
forelagt Rigsdagen. Talescenens
Tilhængere — og disse er ensbetydende med
Theatrets kunstneriske Venner — forsögte
forgæves at sætte Pres paa for at naa
et Hanefjed frem mod det længe önskede
Maal. De paapegede — baade paa
Rigsdagen og udenfor denne — at Skuespillet
förte en hensygnende Tilværelse paa
Theatret, hvor Operaen var i Færd med at
beröve det alle Livsbetingelser, al Luft
og Lys, og varslede om, at den Tid var
nær, hvor Publikum kun vilde gaa i det
kgl. Theater for at h’ore Opera, men söge
til de private Scener for at se Skuespil.
Mange overbevisende Argumenter for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
