Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Det Kgl. Theater i København - 2. Skuespil. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det kgl. theater i köbenhavn 3 77
Fasthed og Fylde i Anslaget, en saadan
levende Form over Figuren, at det lille
Stykke blev et af dem, der vil erindres.
De to andre Roller spilledes med Varme
af Fru Neiiendam og Hr. Liebman.
Og saa er der endnu en Rolle,
hvorfra man vil huske Dr. Mantzius, huske ham,
naar Stykket forlængst er taget af Plakaten
— som Thorvaldsens Fader, den fordrukne
Billedskærer i Hjalmar Bergströms
Skuespil »Det gyldne Skind» (Bogudgave: G. B.
N. F.). Figuren er lidet indgribende i selve
Stykkets Handling, da den kun
forekommer i den förste — til Gengæld længste
— af dets fire Akter. Men denne förste
Akt danner et helt lille Skuespil for sig
selv, som man kunde tænke sig udskilt fra
det övrige Stykke og leve sit selvstændige
Liv paa Scenen.
Det er et Interiör fra Thorvaldsens
triste Hjem i Aabenraa i Kjöbenhavn, hvor
han forgæves söger at göre sine
kunstneriske Interesser gældende overfor den
forfaldne og brutale Fader og den jævne,
ganske uforstaaende og krybende Moder. Han
er lige ved at knytte sig til en lille
borgerlig Pige i Stedet for at benytte sit
Stipendium til Romerrejsen, men i sidste
Øjeblik udfries den vordende Stormester i
Skulpturens Verden fra det Helvede hvori han
lever. Paa Abildgaards Raad iler han uden
at tage Afsked med sine P’orældre til
Skibet, der skal fore ham til Italien.
Dr. Mantzius gav et mindeværdigt
Karakterbillede af den gamle Fader, en
Hustyran, en Drukkenboldt, en Svöbe for
Hustru og Sön, naar de ikke paa Øjeblikket
lystrer ham. Men han gled som sagt ud
af Stykket — da Tæppet hævede sig for
2 den Akt, var Skuepladsen forandret til
Rom. Og et nyt Skuespil begyndte —
— om den unge Billedhuggers Kamp for
at vinde en Existens i den evige Stad og om
hans Forhold til Anna Maria Magnani. Han
ses i de muntre Kammeraters Kreds
udenfor Byen, da Foraaret er kommet i al sin
Tryllemagt, og han finder her i en
lykkelig Stund det Motiv, han vil udforme i sin
Jason. Skæbnen er ham dog ikke gunstig
— han tilintetgör i et Øjebliks
altovervæl-dende Fortvivlelse den Statue, der knejser
i hans Atelier, og da den nye, han har
skabt, heller ikke synes at skulle bringe
ham Maalet et Skridt nærmere, vil han
just bryde op fra Rom og vende hjem til
Fot. Georg Lindström.
JOHAN ULFSTJERNA. Dr. Mantzius.
de smaa, fortrykte Forhold i Danmark, da
Sir Thomas Hopes Ankomst fremkalder
det store afgörende Omslag i hans liv.
Der havde efter Hjalmar Bergströms
»Lynggaard & Co.» knyttet sig store
Forventninger til »Det gyldne Skind» —• helt
blev de nu ikke indfriet. Stykket savnede
dramatisk Nerve, hvad der alene fremgaar
af den Omstændighed, at i:ste Akt er et
helt selvstændigt Skuespil med 7 Personer,
som ikke senere viser sig igen. Og
Thorvaldsen blev en klynkende Yngling, der
deklamerede om Tilværelsens Uretfærdighed.
Den Realisme, Forfatteren havde forsögt,
ved at lade hver Fugl synge med sit Næb,
saaledes at Anna Maria talte Dansk med
udpræget italiensk Dialekt, Thorvaldsens
Værtinde italiensk og Sir Hope engelsk,
frembragte til sidst en næsten babelsk
Sprogforvirring.
Men der fandtes mange velgrupperede
Scener i Stykket — det brogede
Kunstnergilde udenfor Rom blev næsten dets levende
Midtpunkt — og Dialogen var rig paa kloge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
