Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Af en Arkivgranskers Optegnelser. Figurstudie. Af Hjalmar Bergström
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
hjalmar bergström
om det skulde sprænges. Navnlig
mærkedes denne utidige Overanstrængelse
særligt, da vi arbejdede os igennem
Farvandet mellem Scylla og Charybdis. Det
föltes som Livtag mellem Malströmmen
og det stönnende Skibsskrog. Dette
hindrede mig ganske vist i at fälde i Sövn,
men hensatte mig i en kær klassisk
Stemning.
Derimod fandt jeg det ganske
utilladeligt, at Dækspassagererne fik Lov til
at synge og stöje hele Natten. Naar
simple Folk ikke selv har den Takt at
holde inde i rette Tid med deres
ubeherskede Lystighed, bör det i alt Fald
betydes dem, at de har at tage Hensyn.
Endelig lykkedes det mig at falde i Sövn,
for hvor lang Tid ved jeg ikke.
Da vækkedes jeg pludselig af et
öre-dövende, flerstemmigt Skrig eller Bröl,
aabenbart fra de samme Dækspassagerer.
Det er dog for gält, tænkte jeg, men
da jeg i det samme mærkede, at Skibet
begyndte at sagtne Fart, og saa mine
Medrejsende tumle forfærdede ud af deres
Köjer, kunde jeg jo nok regne ud, at
der var noget gält paa Færde. Vi flk
hurtig noget Töj paa og Tæpper over
os og kom op.
Skibet laa nu næsten ganske stille,
men indhyllet i Damp fra Maskinerne,
saa der var ikke noget at se. Endelig
flk jeg Besked om den alvorlige
Sandhed: En Månd over Bord.
Jeg tænkte mit, da jeg hörte, at det
var en ung Fyr blandt tredje Klasses
Passagerer, hvem Lystigheden var steget
til Hovedet, saa han i Kaadhed havde
balanceret langs Rælingen og var
faldet ud.
Der herskede en uhyggelig Stilhed
paa Dækket, og alt imens Folk spejdede
ud over Havet, diskuterede de roligt
saadan et Spörgsmaal som, hvor mange
miles Skibet maatte antages at löbe,
inden det kunde standses. Nogle Ameri-
kanere indgik endda höje Væddemaal i
den Anledning. Jeg fandt en saadan
Sindets Raahed meget utiltalende. I en
Situation som den foreliggende siger dog
allerede den umiddelbare Takt en,
hvordan man har at forholde sig.
Fra Kommandobroen sögtes der med
to elektriske Lyskastere rundt over hele
Havfladen, og da Skibet nu mentes at
befinde sig omtrent paa Ulykkesstedet,
firedes en Baad ned med to Matroser i.
De roede lidt rundt paa maa og faa, men
var naturligvis parate til i fornödent Fald
at lystre Ordrer fra Broen.
Det virker altid beroligende, naar man
ser, at der göres noget, og da jeg
tilmed aldeles ikke kendte det forulykkede
unge Menneske, som endda, efter hvad
der sagdes, selv var Skyld i sin LTlykke
— skönt selvforskyldt eller ikke er vei
noget, man ikke bör hænge sig i ved en
saadan Lejlighed — kunde jeg ligesom
de andre Passagerer have taget
Hændelsen forholdsvis behersket, hvis ikke en
kedelig Omstændigded havde gjort det
hele saa uhyggeligt.
Den druknede unge Månd havde
nemlig en Broder om Bord, og dette
ulykkelige Menneske bevægede sig, skönt
Dækspassager, frem og tilbage imellem
Kahytspassagererne, ligbleg i Ansigtet
og med fortvivlede Fagter. Da jeg ikke
godt taaler stærke Sindsbevægelser,
vendte jeg mig bort og stirrede ud over
Rælingen.
Denne tvungne og saa ganske
uvirksomme Stilling pinte mig — jeg plejer
ellers aldrig at föle mig som et unyttigt
Væsen. Da opdager jeg pludselig langt
ude i Horisonten noget hvidt flyde paa
Vandet — det kunde ligne et Skjorte,
bryst. Jeg gör öjeblikkelig de
omkring-staaende opmærksom paa det, der bliver
raabt op til Officererne paa
Kommandobroen, og Baaden bliver dirigeret ud i
Retning af det hvide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
