Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Af en Arkivgranskers Optegnelser. Figurstudie. Af Hjalmar Bergström
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
hjalmar bergström
paa Dækket og satte mig tilrette i Solen.
Vi nærmede os nu Indsejlingen til Golfen,
og jeg syntes nok, at jeg ovenpaa en i
alle Maader saa ubehagelig Nat kunde
have fortjent en lille Stemningsstund.
Vejret var ganske dejligt. Solen
glitrede i den friske Havflade, og
Delfinerne sprang lystig omkring Skibet. I
det fjerne sendte Vesuv en fin Rögsöjle
til Vejrs i den klare Luft, og der laa
Capri svömmende i en let solverne Dis.
Sceneriet kunde ikke tænkes yndigere.
Nu var jeg altsaa, hvor jeg siden
min Skoletid havde dömt om engang
at maatte komme, sad her nu paa det
Skibsdæk, jeg havde önsket mig, oven i
Köbet som en hædret og anset Månd,
udsendt af Staten paa offentlig
Bekostning i et betydeligt Hverv, kunde se min
Fremtid rolig i Möde — en Ståt som
vor slaar ikke Haanden af dem, den
engang er begyndt at udmærke — og
alligevel lykkedes det mig ikke at komme
i Stemning.
Forgæves sammenlignede jeg mine
Ungdomsdrömme med Virkeligheden
omkring mig, forgæves maatte jeg
indröm-me, at denne Virkelighed ikke kunde
yde noget ypperligere, forgæves hentede
jeg frem fra min udstrakte
Memoirelæsning alt, hvad langt betydeligere
Aander end jeg, i alt Fald hvad
Fremstillingsevne angaar, havde tænkt og fölt i
ganske de samme Omgivelser. Det var og
blev’ en ærgerlig Skuffelse, takket være
Nattens utaalelige Oplevelser.
Men hvorfor skulde dette hænde
netop mig, der dog har et aabent og
modtageligt Sind for alt skönt og godt?
Jeg kan lige saa godt her tilstaa, at
lignende Skuffelser desværre mödte mig
ofte paa denne Italiensrejse, der dog
ellers, hvad videnskabeligt Udbytte angaar
og med Hensyn til den Forstaaelse af
mit Arbejdes Betydning, der blev mig
til Del i Form af privat Velvilje og
officiel Anerkendelse, forlob saa smukt.
Jeg ved nu kun alt for vei, hvori det
hele ligger. Det er nemlig en ganske
bestemt Form af Skuffelse, som vi mere
æstetisk anlagte Naturer er særlig
udsatte for. Vi, der söger en fin og
ud-sögt Nydelse paa de Steder, hvorover
Historien har kastet sin Glans, hvor
Livet i svunden Tid har pulseret rigt og
skönt, vi er tilböjelige til i vor Fantasi
forinden at udmale os disse Steder som
noget i Smag med gamle, fredlyste
Kirkegaarde, halvglemte og overgroede, hvor
Vinden suser minderigt i Træernes Löv
— en Stemning, enhver Videnskabsmand
kender fra stille Biblioteker og lidet
be-sögte Museer, hvor det eneste Bud
udefra er de stövgnistrende Solstriber.
Og hvad er saa Resultatet, naar vi
kommer paa de Steder? Det brutale
Nutidsliv har holdt sit Indtog her som
overalt og trænger sig paa med en
saadan Ublufærdighed, at det ganske
kvæler Indtrykket af det egentlige. —
Da jeg sad paa Dækket og sejlede
ind i Neapels Golf, mindedes jeg hin
gamle Dame, jeg i min Ungdom havde
truffet paa den lille Rhindamper, og
hendes Ord om, at vore Önsker, hvis de
var alvorlige, ogsaa gik i Opfyldelse.
Den gamle Dame havde Ret. Vi
faar dem virkelig opfyldt efterhaanden
alle sammen, men — og det er et meget
betydeligt men — det vil altid vise sig,
at de ledsagende Omstændigheder er
ganske anderledes, end vi havde tænkt
dem. Selve Opfyldelsen af Önsket bliver
derved af et noget tvivlsomt Værd.
Jeg har ikke set dette Forhold
filosofisk undersögt, men hvis disse Linier,
der ikke giver sig ud for andet end en
rent personlig Erfaring, kunde give
Stödet til en saadan Undersögelse, vilde
deres Hensigt være naaet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
