Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Ny Carlsberg Glyptotek. Af Valdemar Schmidt. 1. Inledning. Den ægyptiske Afdeling. Med 29 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460
valdemar schmidt
Ægyptologer dette sjældne Kunstværk
til den Sai’tiske Tid (665—332).
Ligesom der imellem Memfis-Tiden
og den ældre Theben-Tid ligger et
Tidsrum, i hvilket Udviklingen i Landet har
staaet i Stampe, eller i hvilket Landet
endog har været i Tilbagegang, saaledes
moder der os ogsaa imellem den ældre og
yngre Theben-Tid, hvilken sidste ogsaa
kaldes »Det Nyere Rige», en lignende
mörk Tid, der kun har efterladt os faa
og lidet mærkelige Minder. Med
Grunden til denne nye Tilbagegang ere vi
dog ikke helt ukjendte. Vi vide, at et
fremmed Folk, som man snart betegner
som »Hyrderne», snart med den
ægyptiske Benævnelse Hyksos, d. e. »Herskere
over Beduiner eller Hyrdefolk», i den
ældre Theben-Tids senere Dage kastede
sig over Ægypten, og at de underlagde
sig det meste af Landet, ja maaske
endog oftere det Hele. Tabet af
Selvstændigheden var et haardt Slag for det
stolte Ægypterfolk. Det indsaa nu, at
det maatte bringe Offre for at vinde
Uafhængigheden tilbage. Det
fredsommelige Folk maatte öve sig i
Vaaben-færd; thi kun ved Kamp vilde det være
muligt at vinde Friheden tilbage. Det
lykkedes. De Fremmede bleve knuste
og forsvandt fra Landet. Ægypten blev
atter rigt og blomstrende; Kunst og især
Kunstflid fik nyt Liv og har efterladt sig
mange Minder. Der rejstes mange nye
Templer; der udhuggedes Gravkamre,
ofte med tilhörende Kapeller. Overalt
udstyredes Væggene med Billeder i
Relief og med Indskrifter; i Rummene
opstilledes Billedstötter af Guder og
Private. Det Allermeste af, hvad Datiden
frembragte, er vei blevet stærkt
medtaget i fölgende urolige Tider, men enkelte
Stykker have dog overlevet
Ödelæggel-serne, og af disse har Glyptoteket faaet
en rig Höst. Vi maa her omtale
en Gruppe af haard mörk Sten (64)
GRUPPE AF EN HÖJTSTAAENDE ÆGYPTER
OG HANS MODER. 64.
stemt til at give Billedet af en Konge
eller en Gud. Læseren finder her et
Forsög paa en Gjengivelse. Men denne
lader dog ikke i mindste Maade
Beskueren forstaa det Mesterskab, med
hvilket den gamle Billedhugger, hvem vi
skylde det mærkelige Stykke, har löst
sin Opgave. Vi maa förövrigt tilföje,
at, da kun en Del af Figurens Hoved
er bevaret, medens Resten er
forsvunden, og da der ikke er Spor af
Indskrift, er det meget vanskeligt med
Sikkerhed at afgjöre, fra hvad Tid
Hovedet skriver sig. I senere Tider, særligt
i den Sai’tiske Tid (665—332), som vi
nedenfor skulle dvæle ved, efterlignede
nemlig Datidens ægyptiske Kunstnere
med Held Frembringelserne af deres
Fædrelands gamle Kunst, saaledes at det
ikke altid er let at afgjöre, hvad der er
saitisk og hvad der tilhorer den gamle
Kunst. I Virkeligheden henföre mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
