Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Ny Carlsberg Glyptotek. Af Valdemar Schmidt. 2. Den græsk-romerske Afdeling. Med 36 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ny carlsberg glyptotek
531
ATHLETHOVED. 11.
i almindelig Brug blandt græske, især
ioniske Kvinder i det 6te Aarhundrede
f. Chr. ligesom ogsaa tidligere. Efter
Aar 500 gik denne Mode efterhaanden
af Brug. Græske Sfinxer ere, som vei
kjendt, altid kvindelige, imedens de
ægyptiske alle ere mandlige. Sfinxen har
aabenbart, som de fleste Skulpturarbejder
af Porossten, været rigeligt udstyret med
Maling, saaledes bl. a. Vingernes Fjer
og det lange Nakkehaar. Det
mærkelige gamle Skulpturarbejde har
naturligvis lidt endel: Forbenene og noget af
Bagbenene mangler; Overfladen er
endel stödt.
Ikke mindre Interesse frembyde to
liggende Lover, ligeledes af Porossten
(No. 5 og 6), der sikkert kunne henföres
til det 6te Aarhundrede. Udförelsen er
fortræffelig, naturligvis under Hensyn til
den tidlige Tid, som disse Lovebilleder
tilhore. Formen er vistnok noget
ufuldkommen, men man maa huske paa, at
det ikke kan have været let for Datidens
Kunstnere, der ikke havde zoologiske
Haver til Raadighed, at foretage
Naturstudier over vilde Dyr som Lover. Man
maa dog indrömme, at Rovdyrets bistre
Udtryk er godt truffet, og at Dyrets
Stilling, idet det ligger paa Spring for
at kaste sig over sit Bytte, er gjengivet
med stor Sandhed. Löverne ere fundne
ved Lutraki, en af Havnebyerne ved
Korinth.
Idet vi nu vende os til Billederne af
Mennesker, standse vi först ved et Hoved,
(No. 11) som enhver Samling vilde önske
at eje, og som maaske mere end noget
andet Kunstværk misundes Glyptoteket.
I den lærde Verden er Hovedet vei kjendt
under Navnet »Téte Rayet», saaledes
kaldt efter sin förste Besidder, den
franske Arkæolog Olivier Rayet, der
erhvervede det under sit Ophold i Athen,
hvor Hovedet er fundet. Efter den
fortjente Kunstkjenders tidlige Död
erhvervedes Hovedet 1879 af Glyptotekets
Stifter paa Rayet’s Auktion i Paris.
Hovedet, der er af Marmor fra Öen
Paros, har bevaret en stor Del af de
MANDLIG TORSO. I a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
