Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Minnicoy. Af C. M. Norman-Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426 norman-hansen
heds og Uretfærdigheds solbeskinnede
Land med aldrig mættede Kragesværme
flagrende over Rismarkerne —
Men bliver du siddende for længe i
Ensomheden, da bliver det dig en Pine
at vide din egen Magtløshed overfor al
den Uret, du med dine opladte Øjne
ser omkring dig. Da kalder du dine
Venner og din Kvinde, som har forladt dig,
tilbage; og for at trøste dem og dig selv
sætter du dig til at fortælle igen — men
nu kun om alt det Onde og al den Uret,
du har set ude i den fremmede Verden,
der, hvor du havde Lov at være magtesløs.
Men de, som hører dig fortælle, de
vil misforstå dig igen og tro, at når du
taler således, da er det, fordi du har
indset dine Fejl — at du har erkendt,
du for vild den Gang, du glubsk efter
at leve de fremmede Djævles Liv forlod
din hjemlige Hytte, og at du nu villig
lader dig indsmøre med den samme Olje,
dine Fællers Ansigter glinser i — ja,
at du nu finder alt såre godt i Hai-nan
— i Træghedens Land Hai-nan —
Da röres din Galde, og endnu en
Gang vil du forlade din Hytte og gå
ad Stien mellem Rismarkerne ned til
Stranden, hvor Urotankerne ligger på
Lur som Sörövere i deres Djunker —
men dine Venner vil følge efter dig og
føre dig tilbage til din Hytte i
Rismarken og sige: Giv dig dog tilfreds! se,
al den Tid, du var ude, har Lykken
siddet her inde og ventet på dig!
Men du vil ikke give dig tilfreds —
i dine Øren vil de fremmede Djævles
Ord blive ved at lyde: de rastløse
hører Verden til! Medens du selv i dit
Inderste tænker sorgmodige Tanker: Se!
alt dette er tabt! og dette er alt, hvad
jeg har vundet! Da aner jeg, hvor du
finder dit sidste Fristed, Ah-tjen —
ombord på Blomsterbådene under
Flodskrænten, mellem Lotosspiserne,
derdrøm-mer Tiden bort i vågne Drømme —
Med mindre, Ah-tjen, du en Dag
søger ind i Ah-fong’s Hule til de fire
Riskorns Spil igen, og denne Gang
vinder hele den Stabel af Sölvpenge, han
har bunket sammen på sin Måtte —
da vil alt gå anderledes! Da vil du
strax få Tilgivelse for alle dine Synder
og blive en fed og glinsende og anset
Månd i din Hjemstavn — gid det må
gå dig sådan, Ah-tjen, og du må få
Bugt med alle Vestens Djævle!
Men nu, Ah-tjen, nu falder Mørket,
Nattens tavse Timer kommer, Slangens
Time og Tigerens Time og Rottens
Time — jeg vil ikke udfordre
Nattens onde Ander ved at tale höjt, heller
ikke skræmme nogen af de stille tavse
Skygger bort, som nu er stegne frem af
Glemselens Hav. Jeg vil ikke tale om
andet end det, jeg kan tale om i stille og
dæmpet Tone — alt, hvad jeg kan
have at harmes over, lad det gemmes til
den klare Dag, hvor Minder har mindre
Magt! Ti det skal du vide, Ah-tjen, at
et Menneskes Erindring er en såre
uretfærdig Domstol — og des mere
uretfærdig, jo hårdere det Menneskes Sjæl
er hugget til af Livets Mejsel, som
bider med slöv og skåret Eg!
Ah-tjen, mit Sind er blødt i denne
Nat, jeg föler min grove vesterlandske
Ham skydes af mig i Tropenattens
svale Luft — jeg vil tale med dæmpet
Stemme —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
