- Project Runeberg -  Ord och Bild / Nittonde årgången. 1910 /
465

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Orientalisk musikkultur. Af Arthur Christensen. Med 11 Billeder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

orientalsk musikkultur

465



ÆGYPTISKE VIRTUOSER.

C, andre danner Skalaer med for os
usædvanlige Intervaller), en Del er mere
indviklede; Tonearten »Guvascht»
danner f. Eks. et helt lille Melodi motiv af
ægte orientalsk Karakter. Saaledes gaar
Begreberne Toneart og Melodi ofte
over i hinanden, hvad der ogsaa
forklarer, at de samme arabiske Ord kan
betyde baade Toneart og Melodi.

Vi har Vidnesbyrd nok om, hvilken
overordentlig Rolle Musiken spillede ved
Kalifhoffet, først hos Omajjaderne i
Damaskus, siden hos Abbassiderne i
Bagdad. Omajjaden Welid II, der var en
stor Kender af Livets forskellige
Nydelser, viste sig ogsaa som en rasende
Musikentusiast. En Dag foredrog
Sangeren Ilm Aischah for ham følgende Vers:

Aarle paa Ofringens Festdag jeg Hurier saa,

Ak, ved Skuet maatte al Taalmod forgaa!

Stjærner de ligned, som i straalende
Vrimmel

Hæver sig, fylket om Maanen, paa
Aftenhimmel.

Hjemmefra gik jeg i Haab om Belønning

fornøjet,

Vendte tilbage, af Kummerens Byrde bøjet.

Welid blev ude af sig selv af
Begejstring, og Ibn Aischah maatte gentage
Sangen Gang paa Gang. Tilsidst rejste
Kalifen sig, lagde sig paa Knæ foran
Sangeren og gav sig til at kysse ham

Ord och Bild, iq:e årg.

paa alle Lemmerne og hele Kroppen,
tog derefter sin kostbare Dragt af og
lod Ibn Aischah iføre sig den, idet han
selv blev staaende nøgen, indtil man
havde bragt ham en anden Dragt.
Endelig lod han Sangeren udbetale tusind
Denarer og overlod ham sit eget
Muldyr, idet han sagde: »Sæt dig i min
egen Sadel og rid bort. Men Du
efterlader i mig en Ild, der er mere
glødende end Ilden fra Kullene af
Tama-risk-Træet».

Hovedinstrumenterne var paa
Bagdadkalifatets Tid den firstrængede Lut
(en femte Stræng blev først senere
tilføjet), Haandtrommen, Citeren, Fløjten,
den lille Violin og Harpen. Til en
rigtig musikalsk Underholdning hører der,
som det hedder i det Vers, som
Lastdrageren i »Tusind og een Nat» citerer
for de tre Damer; fire Instrumenter:
Harpe, Lut, Citer og Fløjte, ligesom fire
Vellugte, Roser, Myrter, Violer og
Liljer, »og alt dette forskønnes kun ved
fire Ting: Vin, Haver, Sang og Penge».
Man maa imidlertid ikke tænke sig
noget i Retning af Kvartetspil;
Flerstemmighed var som sagt ikke kendt. Men
forøvrigt anvendtes ligesaavel
Sammenspil og Korsang som Solistpræstationer.

Paa Harun-ar-Raschids Tid var der
navnlig to Tonekunstnere, der havde

30

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:51:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1910/0515.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free