Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Orientalisk musikkultur. Af Arthur Christensen. Med 11 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468
arthur christensen
PERSISKE MUSIKANTER (EFTER ET STIK FRA BEGYNDELSEN AF DET 19. AARH.).
stærkt musikinteresseret, og den lærde
Perser Ibn Khordadbeh holdt en Gang
for ham en hel lille musikæstetisk
Forelæsning, der vidner om, hvor højt
den musikalske Kultur den Gang stod.
»Sangen skærper Intelligensen», siger
Ibn Khordadbeh, »og mildner
Karakteren; den bevæger og glæder Sjælen,
den giver Hjærtet Mod og gør den
gærrige gavmild. Den er ved Siden af
Dadelvinen den bedste Hjælp imod
Sorgen; begge gengiver de Legemet dets
Velvære og spreder dets Bekymringer.
Men Sangen kan for sig alene
frembringe et saadant Resultat, og den staar
ligesaa højt over Talen, som Talen staar
over Stumhed, og som Sundhed staar
over Sygdom. Jahja ibn Khaled,
Bar-makiden, sagde om Sangen, at den
fremkaldte Glæde og Begejstring eller
indgød Bedrøvelse og Nedslagenhed, og
at alt andet kun var Kedsommelighed.»
Paa Kalifens Spørgsmaal, hvorledes en
dygtig Sanger skal være, svarer Ibn
Khordadbeh, at en dygtig Sanger er en
saadan, som økonomiserer med
Vejrtrækningen, som intonerer blødt og paa
en behagelig Maade varierer de
forskellige Syngemaader. Der er tre Slags
Musik, vedbliver han: »for det første
den Musik, som bevæger Hjærtet og
fylder det med en blid og let Glæde,
den, hvis Klang højner Sjælen og
ansporer de ædleste Rørelser; for det
andet den klagende og sørgmodige Musik,
navnlig den, hvori man mindes
Ungdommens Dage eller det fjærne Fædreland
eller begræder en Vens Død; endelig
for det tredje den Musik, som gør
Sjælen klar og bringer Sanserne i Hvile
ved Kompositionens Skønhed og
kunstneriske Fuldkommenhed. Den, som ikke,
selv om han ikke forstaar den, bliver
bevæget derved, men tænker paa andre
Ting, er en ufølsom Klippenatur og en
gold Jordbund, hvis Eksistens eller
Ikke-Eksistens er ligegyldig». I det følgende
gaar Ibn Khordadbeh over til at skildre
Luten, Arabernes Hovedinstrument. Han
siger, at den efter den almindelige Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
