- Project Runeberg -  Ord och Bild / Nittonde årgången. 1910 /
472

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Orientalisk musikkultur. Af Arthur Christensen. Med 11 Billeder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

472

arthur christensen

at den er overordentlig udtryksfuld ved
sine Codaer og særdeles energisk; den
tredje frembyder den største Fylde af
Skønheder i sine Modulationer og har
det største Omfang i sine op- og
ned-adgaaende Skalaer. Den fjerde er den
alvorligste, den femte »glæder Sjælene»
d. v. s. er sentimental, den sjette er
rørende og alvorlig, og den syvende er
komponeret med Triller og i en eneste
Toneart. Masudi har ogsaa meddelt
Navnene paa disse syv Musikstykker,
men nogle af dem er forsvundne fra
Teksterne, andre er stærkt forvanskede.

Som de syv »kongelige Melodier»
oprindelig har været beregnede for Ugens
syv Dage, saaledes omfattede den
gam-melpersiske Musik 30 Musikstykker, en
for hver Dag i den gammelpersiske
Maaned. Deres Navne er opbevarede hos
persiske Leksikografer. Perserne regnede
i hine Tider med et Solaar paa 12
Maaneder à 30 Dage; de 5 manglende Dage
føjedes til som Skuddage efter den
sidste Maaned, men de faldt udenfor den
egentlige Tidsregning, saa at Aaret altid
i folkelig Beregning ansattes til 360
Dage. Svarende hertil berettes det om
den nævnte Barbadh, at han havde 360
Melodier at veksle med, een for hver
Dag i Aaret*. En Række Melodinavne,
som lejlighedsvis anføres af persiske
Digtere har muligvis tilhørt denne
Kategori.

Der har altid hos Perserne bestaaet
det nøjeste Forhold mellem Musiken og
Digtningen. Digtene — i hvert Fald
de lyriske — er bestemte til at synges, og
den Dag idag fremføres f. Eks. Vers af
Hafiz til særlige Recitativ-Melodier. Det
er derfor af en ganske speciel Interesse

* Motivet >-een for hver Dag i Aaret» er
gammelorientalsk, men har sat sine Spor ogsaa
i den europæiske Sagnverden. Se Kr. Nyrop:
Grevinden med de 365 Børn (Fortids Sagn og
Sange. Bd. 5).

for os, at vi har et betydeligt Antal
gammelpersiske Melodinavne opbevarede,
da nemlig al Poesi fra disse Perioder er
gaaet tabt. Nu kan vi i det mindste
danne os et Skøn over, paa hvilke
Omraader den har bevæget sig. Til mange
af Melodinavnene knytter der sig tillige
kulturhistorisk interessante Træk.

Der er først en Gruppe bestaaende
af Kongehymner og Sange til
Lovprisning af kongelige Personer, samt Skatte
og Kostbarheder, der tilhørte Kongen.
Vi træffer her saadanne Navne som
»Kongens Haven, »Schirins Have» (Schirin
var Khusrau Parvez’ Dronning) og »
Tron-s ang em. Den legendariske Trone »
Tak-disv havde sin egen Melodi. Denne
Trone skulde oprindelig være bygget i
den fjerneste Oldtid, men siden være
bleven ødelagt af Alexander den Store,
hvorefter det først lykkedes Khusrau
Parvez at genopbygge den. Den var
af Elfenben og Teaktræ, prydet med
Sølv og Guld, 180 Fod lang, 130 Fod
bred og 15 Fod høj. Ovenover den var
anbragt en Baldakin af Guld og lapis
lazuli, hvorpaa Himmelhvælvingen var
afbildet med Stjærnerne, Dyrekresens Tegn
og de syv Verdensdele. Man saa
endvidere her afbildet de gamle Konger,
fremstillede i Fest-, Slag- eller
Jagtscener. En særlig Mekanisme angav
Tiderne paa Dagen. Tronen var helt
bedækket med fire Tæpper af Brokade,
der var indvævede med Guld og
prydede med Perler og Rubiner; hvert af
disse Tæpper gav en symbolsk
Fremstilling af en af de fire Aarstider.

Melodierne » Gandj-i-badhaward»(»den
af Vinden hidførte Skat») og
»Gandj-i-gawT (»Okseskatten») forherliger to af
Khusrau Parvez’ syv Skatte, der hver
har sin romantiske Historie. De to
Melodier var sandsynligvis komponerede af
selve Barbadh, ligesom Melodien
»Sc/ia-durwan-i- marv a rid», som Mesteren havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:51:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1910/0522.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free