Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Sophus Bauditz. Af Sophus Bauditz. Med 11 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5O8 SOPHUS BAUDITZ
Gang noget nyt, det havde Ingen
forsøgt uden Blicher.
»Skovridergaarden», blev for mig
Vendepunktet i min Forfattervirksomhed;
der kom Oplag paa Oplag — til Dato
er den paa Dansk trykt i 18.000
Eksemplarer — den blev oversat paa Svensk
og Tysk, blev dramatiseret og
illustreret, og den skabte mig mit Navn som
Forfatter.
— Efter nogle Aar fulgtes
»Skovridergaarden» af »Krøniker fra
Garnisonsbyen». Jeg har altid arbejdet
langsomt, thi først naar jeg i Tankerne
har levet mig saadan sammen med
Figurerne, at de er bleven mig som rent
personlige Bekendte, først da begynder
jeg at skrive, og hver af mine større
Bøger er skreven tre Gange igennem
fra Ende til anden.
»Garnisonsbyen» er bygget over
Barndomsminderne fra Aarhus, og det
er Latinskolen og Dragonregimentet,
som danner de Midtpunkter, hvorom
det hele grupperer sig. Købstaden selv
har jeg tegnet i kendelige Træk, med
Aaen, der løber igennem den, med
Domkirken og Klosteret, med de endnu
bevarede Bindingsværkshuse fra fjerde
Christians Tid, og med den naturskønne
Omegn.
Livet i Latinskolen, som det
levedes paa min Tid, har jeg givet i en
Række Interiører, og der er et helt
Galleri af Lærere og Disciple lige fra
den haveelskende Rektor til den
allestedsnærværende og for alt interesserede
Overlærer Jochumsen, der vel nok er
bleven Bogens populæreste Person. Det
daglige Liv i Kasernen, i Staldene og
i Fægtesalen har jeg skildret, og jeg
har tegnet en Række Officers- og
Underofficers-Typer, saaledes som de
endnu fandtes i 6o:erne — altsammen
indrammet i et Milieu af Købstaden og
dens Stor- og Smaaborgere, lige fra
Agenten til Barberen og Jøden Isak.
Men hvad der dog er og bliver
Kernepunktet i »Garnisonsbyen», og hvad
der vil give den blivende Værdi som
et Slags historisk Dokument, det er
Skildringen af Krigen 1863—64,
saaledes som Mindet om den maatte forme
sig for Den, der som 13-aarig Dreng
selv havde haft sin Fader med i Felten,
og som Maaneder igennem daglig havde
haft de fjendtlige Tropper for Øje, lyttet
til Kanontordenen fra Kampen om Vejle
og set vore vigende Forposter trække
sig tilbage gennem Byen.
»Garnisonsbyen» er min mest
»jydske» Bog, og den er — det tør jeg
selv sige — helt igennem baaren af en
varm national Følelse. Det er først og
fremmest det, der har gjort dens Lykke,
og det er ogsaa — betegnende nok —■
ofte blevet fremhævet som dens
betydeligste Fortrin netop af tyske
Anmeldere.
— Der gik igen nogle Aar, saa
kom »Hjortholm» —- paa Tysk
»Wild-moorprinzess», paa Hollandsk
»Hertestein »!
I den har jeg villet skildre Livet
paa Landet, særlig dansk
Herregaards-liv.
Det har været mit store Held, som
Menneske og som Forfatter, at jeg fra
ganske ung stadig har haft Lejlighed
til at færdes i de forskelligste Kredse,
høje og låve, militære og civile, mellem
Studenter og Kunstnere, Landadel og
Bønder, og naar jeg nu i »Hjortholm»
— grupperet om Tante Rosa, Onkel
Heinrich og Fanny — tegnede en
Række Figurer fra Landet: Proprietæren
og Mølleren, Doktoren og
Godsforvalteren, Lensgreven og Huslæreren, Kusken
og Barnepigen, saa var det Figurer, jeg
alle kendte fra Livet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
