Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Sophus Bauditz. Af Sophus Bauditz. Med 11 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5O8
SOPHUS BAUDITZ
ABSALONS BRÖND.
zaninen ud mod Slotspladsen, Højesteret
var installeret i Stueetagen i den nordre
Fløj, ved Indgangen nærmest
Kolonnaden.
Der var Stil og Stemning over
Kristiansborg, og der var altid nok at se
og at lægge Mærke til for Den, som
daglig kom der.
Efterhaanden lærte jeg ogsaa
Slottets Indre grundig at kende — »Kongens
Trappe» og »Dronningens Trappe»,
Audiensgemakker, Appartementssale og
Riddersalen — men det varede en god
Stund, inden jeg stiftede Bekendtskab
med det underjordiske Kristiansborg.
De mægtige, vildsomme Kælderrum
laa uberørte fra det forrige Slots Tid
med alentykke Mure og med graahvide,
imponerende Krydshvælvinger. Her var
det en ren Nydelse at gaa en varm
Sommerdag og ryge en Cigar — altid var
her køligt, og altid var her halvmørkt.
Og saa kom jeg da ogsaa en Dag
til »Absalons Brønd».
Fra den østre Kælderrække — den,
der ligger under Hovedfløjen — førte i
skraa Retning ind under Slotsgaarden
en smal, lav Tøndehvælving; her var
bælgmørkt, og blød, fugtig Grund —
man maatte føie sig for med Foden,
selv om man havde Lygte med.
For Enden af Gangen laa en simpel,
rund Stenbrystning, og naar Lyset
holdtes ind over den, blinkede der et
Par Alen nede et lille Vandspejl — det
var Absalons Brønd. Saaledes kaldtes
den af alle paa Slottet, men ude i Byen
var der, før min Bog udkom, maaske
knap en Snes Mennesker, der
overhovedet anede dens Eksistens.
Til »Skovridergaarden» og
»Hjortholm» havde jeg hentet Motiverne fra
mit Friluftsliv paa Landet, og i
»Garnisonsbyen» havde jeg skildret jydske
Provinsforhold under Krigen 64. Nu
—- det var længe efter Slotsbranden —
vilde jeg skrive en Bog om Kjøbenhavn,
eller, rettere sagt, en Bog, der helt
igennem skulde bæres af Kærligheden til
Absalons By, og som til Baggrund
skulde have de kendte — og for mange
dog i Virkeligheden saa fremmede —
— kjøbenhavnske »Landskaber».
Det er jo nemlig en Kendsgerning,
at hvor stor Pris Hovedstadsbeboeren
end sætter paa alt, hvad der inde i
Byen minder ham om »Landet», og
hvor aabent Øje han end har for den
landskabelige Skønhed udenfor Byens
Mure, saa savner han ofte i en
forbavsende Grad Blik for, at ogsaa hans
egen By, den Storstad, han bor i, har
sine forskellige »Landskaber», der i og
for sig er lige saa karakteristiske som
Skoven og Stranden, Marken og Mosen,
og ligesom de kan skifte Stemning efter
Aarstiderne og Belysningen.
Gennem den ene af Bogens Hoved-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
