Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Friluftsspil. Af Carl Behrens. Med 10 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
friluftsspil
579
fra opförelsen af »mireille» 1899 paa den antike teater i arles.
at opføre Passionsspil rundt i Bayerns
Byer forsvandt nu — kun Oberammergau
kunde glæde sig over sit ny- og
let-vundne Privilegium, som dog baade 1801
og 1811 blev taget tilbage igen. Men
ved indtrængende affattede Bønskrifter
og snarraadige Deputationers personlige
Indgriben lykkedes det hurtig at faa
Forbudet hævet paany. Og siden da
har den lille bayerske Bjærglandsby
uden Hindringer hvert tiende Aar,
under stadig voxende Tilstrømning af
skue-lystne, kunnet opføre sit
Passionsskue-spil.
Den ældste Text til dette stammer
fra Aaret 1662 — »widerumben
ren°-viert und beschriben im Jar nach der
gnadenreichen Geburth Christi 1662».
Men 28 Aar tidligere, da der spilledes
første Gang, har man sikkert med faa
Afvigelser anvendt den samme Text,
som i sine Hoveddele er et Augsburger
Passionsspil fra det 15de Aarhundrede.
1680 blev der foretaget et nyt Indskud
i Texten, som i Midten af det følgende
Aarhundrede erstattedes af en ny, som
blev skrevet af Pater Ferdinand Rosner
i Ettal.
1780 udvidede Pater Magnus Knip-
felberger — forøvrigt paa en lidet
smagfuld Maade — den sanglige Del af
Pas-sionsskuespillet,og en grundig,ikke mindst
formel Omarbejdelse af hele Værket var
derfor efterhaanden bleven en tvingende
Nødvendighed. Denne blev i 1810
foretaget af Pater Ottmar Weisz og
Skolelærer Roehus Dedler i Oberammergau.
Medens Dedler komponerede en hel ny
Musik, som anvendes endnu den Dag
i Dag, dialogiserede Weisz Kristi
Lidelseshistorie efter det nye Testamente.
Endelig foretog Præsten Daisenberger i
1850 — netop 100 Aar efter, at Rosner
havde forfattet sin Text — en
omhyggelig Revision af Stykket. Han udskilte
alt det, som for en moderne Smag var
enten for sødligt eller for grovkornet og
slettede de Optrin, som kun sinkede
Handlingens Fremadskriden. Og dermed
gav han Passionsskuespillet den Form,
det har den Dag i Dag, og som ogsaa
i Sommer er bleven anvendt ved dets
seneste Opførelser.
Dramaturgisk set har
Passionsskuespillet den Betydning, at det blandt
utallige Forsøg er det eneste Christusdrama,
som har kunnet hævde sig paa Scenen.
Artur Luter har nylig i en interessant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
