Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Johanne Luise Heiberg. Af Emil Poulsen. Med 12 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOHANNE LUISE HEIBERG 127
DRONNING LOUISES BRO. Fru Heiberg boede i sine sidste Leveaar i det store
Hus tilvetistre med de to Taame.
gen som hun samtidig være den
omsigts-fulde værtinde, lige vennesæl mod den
højeste som den ringeste: mod Sjællands
biskop som mod den unge, undselig
kejtede skuespiller, der gæstede hendes hjem
for første gang. — Når man, efterat
man i audiensgemakkets mylder havde
fået afleveret sin lykønskning, med et:
»Nu skal De virkelig ind og finde Dem
et glas vin og en kage», var vist ind i
spisestuen, fandt man sig overfor et
dækket bord — taffel burde man vel
rettere sige — »sigtet fuldt af de
lækreste sager», som Holberg udtrykker
sig. Blomster — frugter —
delikates-er af de sjældneste sorter hentede fra
alverdens riger af hendes alfer —
kunde man fristes til at tro—og
sammenstillede med den smagfuldeste kunst, der
vel egentlig var hemmeligheden, som
bevirkede, at man syntes, man aldrig
nogensteds havde set noget lignende,
Lidt efter kunde man være sikker på at
høre værtindens stemme bag ved sig
sige: »De må virkelig smage min —»
medens hun samtidig rakte en tallerken
med en eller anden sjældenhed for
årstiden. Jeg husker således en
vidunderlig spansk netmelon, der endnu 40 år
efter kan få tænderne til at løbe i vand;
man fik ligefrem den tanke, at det hele
var gjort for ens skyld — at man var
hele festens genstand — således sørgede
hun for den enkelte gæst.
To egenskaber var der ved hendes
fremtræden, der gjorde hende
uimodståelig: først hendes gang og så hendes
fortryllende smil. At sige om hendes
gang, at den var elastisk eller svævende
— en dronnings gang osv., er kun
banale vendinger for den, der husker
hende, som hun gik lige til sin høje
alderdom. Når hun f. eks. trådte ind i
et værelse, havde man fornemmelsen,
som hun »steg ned» til en — ikke af
en trappe, men fra det luftige fanta-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
