- Project Runeberg -  Ord och Bild / Tjugonde årgången. 1911 /
163

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Den röde Mursten. Af Olga Eggers

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DEN RÖDE MURSTEN

Af OLGA EGGERS

lf KOM et ungt Par gaaende

I »klv Vejen!

|p)|__/M] De holdt hinanden under

^^ U/ß. Armen eller snarere — hun
klyngede sig til ham paa en meget öm
og tillidsfuld Maade, medens de talte
ivrigt sammen.

De talte om de smaa Tings Magt,
om hvor ofte et lille ondt Ord eller en
eneste Uvenlighed kan faa en god og
stærk Lykke til at falme. Hvor ofte
den lille Tue vælter det tunge Læs.

Og ikke engang saa meget behöves
der, forsikrede hun, ofte er en
Tilfældighed eller en Fejltagelse tilstrækkelig,
en Misforstaaelse, som de egentlig er
uskyldige i begge to.

»Jeg er bange for min Lykke»,
til-föjede hun.

»Du er en overtroisk, lille En», lo
han.

»Det er sändt», svarede hun helt
alvorligt og saa’ op paa ham, »Guderne
er misundelige paa de Dödeliges Lykke.
Jeg tager ofte Varsler af alt og
ingen-ting, og jeg er ked af det, naar Varslet
tyder ondt.»

De gik langsomt og kom forbi et
stort Træ, der groede ved Groftekanten.

»Hvad er det?» spurgte hun og
standsede.

»Hvilket?»

»Den röde Mursten der?»

Der laa virkelig en röd Mursten
lænet op imod Træets Rod. Der var ingen
Byggeplads i Nærheden, ingen
paabegyndte Huse eller Spor af Teglværk.
Den laa ensom der paa Groftekantens
Grönsvær og skinnede rödt, som om den
var dumpet derned fra Maanen.

»Var det ikke andet end den, som
forbavsede dig», sagde den unge Månd
og pirkede til den med Stokken.

»Jeg synes da, det er löjerligt, at den
ligger der. Den kunde ikke være tabt fra
en Vogn, for den staar jo op imod Træet.
Hvordan er den kommen der hen?»

»Ja, det er rigtignok et meget
interessant Spörgsmaal», lo han, »du kan tro,
den er nok et Varsel. — Naa men
forresten maa den være stillet saadan op
med Vilje, for den ser ikke ud, som om
den var trillet derhen.»

Han gav den et Skub med Spidsen
af sin Stok, saa den faldt om, tog den
unge Piges Arm og begyndte igen at gaa.

»Bare du ikke havde væltet den»,
sagde hun pludseligt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:51:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1911/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free