Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Lidt om barokkens sjæl. Af Hans E. Kinck. Med 1 billede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 7i
det strænge til det fri; den vil virkning,
motivets anvendelse; den vil gribe med
affekter; den er oprorets, beruselsens,
exstasens kunst; den vil bevægelse og
kender ikke hvile; den arbeider saaledes
for intens helhedsvirkning, har hang til
det store og kolossale (St. Peterskirken);
dens mennesker er ikke længer slanke
— de blir fyldige, store, tunge skikkelser
med svulmende, herkuliske muskler,
ligesom renæssancens granne trær forsvinder,
og i deres sted figenbladets saftigtunge
lövmasser rykker ind, — selv deres prosa
svaier mæt av rytme; deres arkitektur
er ikke plastisk, men malerisk, skyr rette
vinkler, avrunder kanter, elsker svære
balustrader; de bygger vældige parker, har
brusende vandanlæg. Masse og
bevægelse er i hver kunstgenre barokstilens
princip; og det er intet tilfælde, naar
f. eks. Wagner sögte tilbage til Palestrina.
— Bevægelsen gik altsaa ud paa at
ud-löse det personlige og særegne. Den
nye stil föltes da ogsaa, i det den traadte
frem, av sin samtid som en befrielse —•
i>rotto i lacci e le cat ene delle cose». Og
nye kunsttermini opstod — »capriccioso»,
»bizzarro», »stravagante» o. 1. — Men
bevægelsens fart tiltar. Lys og skygge
gælder snart mer end linjer og form. —
Og efter kraftforbruget falder man
sammen: deres skikkelser flyter efterhaanden
ud i bare köd, siger saa tunge til jorden.
Slik omtrent er den sedvanlige
karakteristik av den italienske baroks stræben.
Men dermed er alligevel intet konkret
sagt om denne gærings sjælelige aarsag
og maal, om denne mystiske uros væsen.
Vi er med andre ord lige kloge, og spor
fremdeles: Hvad var det ved den
foregaaende kunstperiode, ved
»renæssancen», som födte misnöie?
Ved renæssancen gör der sig
forskellige synsmaader gældende.
Forhenværende skolekompendier la megen vægt
paa Konstantinopel’s erobring: efter den
satte renæssancen egentlig ind. Paa det
vis frakender man jo i grunden
bevægelsen al oprindelighed. — Saa er det
Jacob Burckhardt og de som fölger ham.
Han advarer vistnok imod at opfatte
renæssancen som efterligning av antiken,
men han blir dog siddende fast der i sin
almendefinition av retningen: Uden antik
ingen renæssance,ingen selvhævdelse, ingen
menneskeaandens frigörelse! Rigtignok
henviser han ved siden av til den enkelte
aands skabende kraft. — Og her staar
vi foran det nye syn, ved den opfatning
av renæssancen, som lægger hele vægten
paa det kunstneriske enkeltvæsen, eller
rettere: paa en forbindelse av miliö og
anlæg. Og enkeltvæsenets miliö og
forudsætning er selvfölgelig den omgivende
og nærmest forudgaaende periode, den
aandelige, bisarre, men frodige mörketid,
som heder middelalder. I större og större
grad vil man komme til at lægge vægt
paa denne tid som moment ved studiet
av renæssancen; der, og alene der, findes
bevægelsens levende stof. Selv en
skeptiker som anthropologen Lapouge, som
hævder at det naturlige vilde været at
vestens aandsudvikling hadde fortsat sig
videre og uden brudd paa grundlag av
kulturen ved Nilen og Eufrat, og at
kristendommens komme bare satte det hele
tilbage 2—3 tusen aar, — selv han
indröm-mer dog at i middelalderen er der nye
kræfter som gror.
Barokkens misnöie, og derav fölgende
higen, bunded i sidste instans, efter mit
skön, i det faktum at renæssancen hadde
vansköttet middelalderen. Barokkens
trængsel i sindet er inderst inde
fornemmelsen av at ha sprunget over et led i
udviklingen. Derav kommer den onde
fölelse av at savne fodfæste.
Det som egentlig hændte f. eks. ved
renæssancens skrivende kunst, var ikke
at aand og esprit og sans for point
opstod — man hadde git gode svar, baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
