Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Kærlighed. Af Christian Houmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KÆRLIGHED
533
— Hvordanne gaar det saa, Jørgen,
sagde Tanten.
Jørgen syntes, Frøken von Peuchel
pludselig fik sin gamle milde Stemme
igen. Og han saa, som i et Sekund,
Tanten sidde derhenne paa
Forhøjningen ... og han hørte hende spørge, som
hun altid gjorde, hvergang han var
hjemme i Ferien:
— Har du Penger, min Dreng?
Det var et af de faa Ord, som i
Frøken von Peuchels Mund bestandig
røbede hendes fremmede Afstamning.
— Jo Tak, Tante, stammede Jørgen
og saa ned paa sine Lakstøvler, der
bristede over Vristen.
— Har du Penger, sagde hun,
næsten stille, seende Neveuen lige ind i
Øjnene.
Og hun føjede til, medens hun
langsamt foldede de stive Fingre:
— For nu har jeg ikke fler . .. min
Dreng... nu har Tante Lette ikke fler.
Jørgen Halland bøjede sin Hage ned
mod Silkeslipset med den lille, hvide
Perle. Overlæben med det stærkt
studsede Skæg bugtede sig i korte
Trækninger, medens hans Øjne strejfede
Tantens Fingre.
— De er borte, sagde hun og
spilede Fingrene ud fra hverandre, medens
hendes graa Øjne borede sig ind i
Jørgens.
— Ogsaa Slægtsringen med
Oldefaders Vaaben?
— Ja, min Dreng, ogsaa
Slægtsringen med Din Oldefaders Vaaben . . .
Frøken von Peuchel hævede sin
Ringfinger ud fra de andre og lod den staa
stift op fra den knoglede Haand.
— Den havde Tante lovet mig . . .
— Det havde jeg ogsaa ... Du flk
den ogsaa, lille Jørgen, i Julen ... til at
dække din Spillegæld med . . . Jeg sendte
den ind til Kjøbenhavn og solgte den . . .
Tante Selchou hjælper mig immer i den
Slags Affærer . . . Hun kender dem fra
sine egne . . .
Frøken von Peuchel rejste sig i Sengen.
— Læg Puden bag min Ryg, Dreng,
ellers falder jeg, og jeg har ikke Vejr
nok til at tale, naar jeg ligger plat ned.
— Lad mig se din Haand, sagde hun.
— Fin og hvid er den, sagde
Frøken von Peuchel, medens hun lod
Jørgens Haand hvile i sin, og til ingen Ting
duer den.
— Tante . . . ?
— Ja, nu er det forbi, og hvem skal
saa hjælpe Jørgen ud af alle hans
Letsindigheder . . . Men idag skal du være
fri for Gloser, min Dreng. Der var
bestandig En i vor Familie, som Forsynet
havde bestemt til Undergang.
Frøken von Peuchel gjorde en
Bevægelse med Hænderne, som lyste hun,
nikkende med Hovedet, Fred og Velsignelse
over al sin Slægt.
— Ser, du Jørgen, jeg har ingenting
.. . Ringene er solgte . . . Møblementet
er Klostrets, Sølvtøjet har Du hentet,
saadan Stykkevis . . . Herregud, min
Dreng, Du skulde jo dog have haft det
engang, saa derfor ingen Utak... og
hvad har saadan en gammel Jomfru som
jeg ellers at efterlade sig . . . Havde Du
haabet paa mere, lille Jørgen .. . ?
Jørgen Halland sad med Albuerne
støttet mod sine Knæ, stirrende ned paa
sine sprukne Lakstøvler . . . skulde han
sige Tanten alt, at han .. .
— Hvad tænker du paa, Jørgen,
sagde Frøken von Peuchel og rakte sin
Haand mat ud imod ham.
— Jeg har ingen Penge, Tante, og
jeg har en Forretning . . .
— Hva’ faller . . . har Du en
Forretning, min Dreng.
— Jo, ser Tante, der er noget, der
hedder Veksler.
— Det er noget, man skriver under
daa, ja . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
