Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Kærlighed. Af Christian Houmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KÆRLIGHED
535
Hvor mange Penge har du skrevet hans
Navn for ...
Jørgen Halland lod, som hørte han
ikke Tantens Ord. Han rejste sig, gik
over Gulvet, frem og tilbage, sukkende
højt og seende over mod Tanten, hvis
Ansigt han syntes mere og mere
forsvandt under Pibekappen.
— Ja, men lille Tante . . . jeg kan . . .
jeg kan maaske faa Udsættelse . . .
Fröken von Peuchel vendte med
Besvær Hovedet om mod Neveuen.
— Jeg kan maaske faa Udsættelse,
naar Tante vil laane mig . . . laane mig
Policen.
— Den har jeg jo lovet Dig, den er
Din.
— Laan mig den, lille Tante, sagde
han, laan mig Papiret. .. nu. Hvor
mange Penge er Tante assureret for . . .
— Tretusinde Daler, min Dreng, er
det nok.
Jørgen Halland bøjede sig over
Tanten og lod sin Haand glide blødt over
hendes tynde, stive F"orhaar.
— Ak, Tante, saa meget behøver
jeg slet ikke.
— Det er Dit altsammen .. . naar jeg
er død.
— Ja men Tante lever forhaabentlig
endnu en Tid. Tante er slet ikke saa
daarlig.
Jørgen Halland lagde sin Mund tæt
ind til Tantens Hoved, drog lempelig
Kappens hvide Linned tilbage fra Øret
og hviskede:
— Tante Lette, Tante Lette . . .
Politiet tager mig; jeg bliver straffet. ..
jeg bliver arresteret. .. jeg er en
Forbryder . . . hvis du ikke hjælper mig,
hvis..." du ikke redder mig endnu idag
. . . Tante Lette, lille Tante Lette.
— Du faar ikke Papiret, før jeg er
død, Du faar det ikke Jørgen .. .
Jørgen Halland smed sig ned foran
Sengen og trykkede sit Hoved ind mod
det hvide Lagen, der faldt langt ud over
Sengekanten.
— Naar jeg er død, sagde Frøken
Peuchel, ganske stille, som for sig selv,
nikkende tillidsfuldt op i Sengehimlen.
— Rejs Dig, sagde hun, som
samlede hun sine Kræfter til en sidste
Anstrængelse.
Jørgen Halland rejste sig hurtigt.
— Vil Du kalde paa Jomfruen . . .
Jørgen Halland aabnede Døren.
Jomfruen traadte sagte ind. Jørgen Halland
stod med sine Øjne rettede mod Tanten,
anspændt følgende hendes mindste
Bevægelse. Der gled som et haabefuldt
Smil over hans Læber.
— Vil De følge Hr. von Halland ud,
sagde saa Frøken von Peuchel.
— Ræk mig din Haand, min Dreng;
Farvel og Lev vel. . . Det bliver som
jeg har sagt: Naar jeg er død, hviskede
hun med pibende Stemme, bøjende sig
tæt ind til Neveuen.
Frøken von Peuchel lagde sig tilbage
i Puderne, vinkende med sin venstre
Haand og med den nøgne Ringfinger
staaende skilt fra de andre til Jørgen
Halland, der i Døren gjorde
Kompliment for sin Tante.
Ud paa Eftermiddagen sendte Frøken
von Peuchel sin Jomfru ned til Pastor
Bülow med den Hilsen, at hun ønskede
at tale med ham angaaende forskellige
testamentariske Dispositioner.
Præsten kom ved Syvtiden.
Frøken von Peuchel meddelte ham
sine Ønsker med Hensyn til Jordefærd
og gav ham derefter sin sidste Vilje
indpakket i et Silkelommetørklæde.
— Der forefalder jo altid Et og
Andet i en stor Familie, sagde hun saa,
medens hun stred for at faa Vejret, vilde
Præsten ikke være af den Godhed at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
