Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Kærlighed. Af Christian Houmark - Russisk Folkevise. Af Thor Lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
536
CHRISTIAN HOUMARK
sige mig, hvad Sträf der er for at
skrive en andens Navn efter . . .
Pastor Bülow tænkte, at Frøken von
Peuchel allerede begyndte at fantasere.
—■ Det straffes med Forbedringshus,
Frøken.
-—- Ogsaa . . . ogsaa naar man er i
Slægt med den, hvis Navn man har
eftergjort.
— Ogsaa det... ja.
— Ja, saa, sagde Frøken von Peuchel
og pressede sin Mund sammen, saa
Læberne blev som tynde Streger. Efter en
Pavse, i hvilken hun idelig laa, som
tilintetgjorde hun et Papir mellem sine
Fingre, sagde hun:
— Og hvordanne dømmer
Menneskene den Sort Affærer?
— Som Loven, Deres Naade.
— Det er forkert, Deres
Velærværdighed.
Frøken von Peuchel forsøgte at række
Præsten sin Haand til Afsked.
— Jomfru, kaldte hun, vil de saa
følge Hr. Pastoren ud.
Næste Morgen laa Frøken von
Peuchel død og stiv i sin Seng.
Klosterlægen konstaterede, at Døden
skyldtes Alderdomssvækkelse i
Forbindelse med et Hjærteslag.
— Har Frøkenen været udsat for
Sindsbevægelse, spurgte han Jomfruen.
— Nej, Hr. Doktor, Frøkenen havde
netop igaar den Glæde at modtage
Besøg fra Kjøbenhavn af sin Neveu, Hr
von Halland.
Men da Jomfruen, ottende Dagen efter
Frøken von Peuchels Jordefærd, skulde
rydde hendes Stue, fandt hun inde under
Sengen en lille tom Flaske, paa hvis
Etikette der stod tre sorte Kors. Der sad
endnu nogle smaa, klare Draaber oppe
i Flaskehalsen.
Jomfruen tørrede Flasken med
Undersiden af sit Ærme, holdt den op mod
Lyset og kom saa i Tanker om, at det
var jo den Flaske med Polervandet, som
Frøkenen havde brugt, da den store Ring
skulde pudses, inden hun sendte den ind
til København.
RUSSISK FOLKEVISE
AF THOR LANGE
Vælt kun, lille Vogn, og vend dig op med alle fire Hjul!
Selv jeg kryber under Vognen infor Regn og Blæst i Skjul.
Alle fire Ben ivejret, stakkels, lille, magre Hest!
Læg dig ikke plat paa Vejen i den slemme Regn og Blæst.
Rundt omkring i Plöret triller al den smukke, hvide Kaal,
som var god til Salg i Byen, havde blot jeg naaet mit Maal.
Mine Maal, dem naaer jeg aldrig, stakkels, dumme, fulde Månd,
og, naar alt gaaer gält, faaer alting gaa for mig, som bedst det kan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
