Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Första häftet - Nutidens Frankrig. Af Georg Brandes. Med 10 Billeder. I—VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
GEORG BRANDES
JEAN JAURÉS.
benter som Jules Valles (Romanen
Jacques Vtngtras) holdt Kommunens Aand
vedlige. Han fik til Elev den
varmtfølende Severine. I beslægtet Retning
virkede Jean Grave fra sit lille
Redaktionskontor paa Kvisten i Rue
Mouffet-ard, idet den anarkistiske Gruppe,
støttet af store Landsforviste som Elisée
Réclus eller af store Fremmede som
Peter Krapotkin, en Tid lang syntes at
virke Haand i Haand med det
socialistiske Parti. For dette traadte den hvasse
skærende Jules Guesde i Spidsen, ude
af Stand til noget Afslag i Krav, derfor
uden Evne til at vinde
Anderledestænkende. Til ham sluttede sig enkelte af
Kommunens gamle Førere som den
rolige og tapre Vaillant, og snart fik
Partiet en værdifuld Forøgelse i en
tidligere Professor i Filosofi, der som
Politiker først optraadte temmelig langt til
Højre, men hvis Uc1 vikling førte ham til
Socialismen — Frankrigs mest folkeligt
veltalende Månd, den kloge Politiker
Jean Jaurés. Det er neppe helt ude-
lukket, at hans Veltalenhed har gjort et
vist Indtryk paa Idébevægelsen hos en
saa stor Skribent som Anatole France,
der dog i sit Tankeliv er radikalere
end han.
Saa forhadt Socialismen i de første
Aar efter Kommunen havde været i
Frankrigs offentlige Liv, blev det dog
snart i de højere Stænder ikke blot
ingen Skam, men under visse
Omstændigheder endog en Elegance at være
Socialist. Meget rige Folk kaldte sig i
Frankrig (som i Tyskland) saaledes,
Millionærer som den i Aar afdøde
Minister Bertaux (til hvem der maaske er
sigtet i Caillavets og Flers’ morsomme
Farce Kongen). Og allerede i
Ministeriet Waldeck-Rousseau saa man en
socialistisk Fører Millerand træde ind, endog
som Fælle af den Månd, der grusomt
havde slaaet Kommunen ned i den
blodige Uge, Maj 1871, General Gallifet,
hvis usædvanlige Krigermod og højst
relative Frisind Meget blev tilgivet.
Efter Millerand fulgte som bekendt
i forskellige Ministerier to andre
socia-lististiske Førere, Viviani, en noget
fir-skaaren Aand, og den dygtige* indtil
Karakterløshed smidige, overlegent
veltalende Aristide Briand. Hans
Veltalenhed er ikke patetisk som Jaurés’s,
men smidig som han selv og dog aldrig
hul eller hullet. Der er i hans
oratoriske Stil ingen tomme Steder, skønt
den ikke er pakket. Eller rettere den
er pakket som en velpakket
Rejse-Haand-kuffert, hvori hver Plads er optaget og
Ait dog ligger bekvemt.
Ingen af disse Socialister har
und-gaaet Anklagen for at svigte sine
Idealer som Minister. Undertiden med
adskillig Ret, fordi Briand f. Ex. har været
den voldsomste til at forkynde den
almindelige Arbejdsnedlæggelse som
Middel og til at ophidse Soldaterne til hellere
at skyde paa deres egne Officerer end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
