Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Första häftet - Nutidens Frankrig. Af Georg Brandes. Med 10 Billeder. I—VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NUTIDENS FRANKRIG 27
paa Fjenden; hans Overbevisning har
utvivlsomt forandret sig, men vel sent.
Undertiden ogsaa med Urette, da en
Minister dels er nødsaget til at sikre
Ordenen i Landet, saa han umuligt paa
Grund af socialistiske Sympatier kan
tilstede Ildspaasættelse og Drab, dels
maa regere med Parlamentet, have
Flertallet deri bag sig for at kunne udrette
noget, og umuligt kan gaa videre end
Flertallet vil følge ham.
Hertil kommer selvfølgelig den
almindelige Tilbøjelighed til Reaktion og
Snobberi som følger med Opkomlingers
Overtagen af Magten.
Uden at have staaet i andet
Forhold til Kommunen end det at have
været Borgermester i Montmartre, da den
brød ud, og at have tilstræbt en
Forsoning mellem Paris og Versailles, er
Georges Clemenceau i Frankrig
Repræsentanten for det Flertal af Mænd, der
nedstammer i lige Linje fra dem, som
indvarslede den store franske Revolution.
Og han har sit Liv igennem holdt fast
paa dens Grundtanker som Arv.
Han har hørt til Revolutionens
Troende som Mændene fra 1848 og som
Mændene af hans Aargang, som
Swin-burne i England, som Mazzini i Italien,
gennemtrængt som han var af Folkets
Ret. Han er aandsbeslægtet med
Førerne fra hin Tid: de bedste af
Girondi-nerne har tænkt som han. Thi skønt
Revolutionen visselig er gjort af
Menigmand, af dem der sultede og hvem
den sociale Ulighed mishandlede, blev
dens Ideer udformede af nogle faa.
Det franske Naturel er et af de mest
konservative. Rutinen bliver i Frankrig
hurtigt erklæret for uafrystelig og
behandlet næsten som hellig. De, der
fåår Bugt med den, er de energiske faa,
som tænker og vil. Som en sildig født
Revolutionær fra 1789 har Clemenceau
aldrig villet slutte sig til Socialisterne;
ARISTIDE BRIAND.
han har fundet det urimeligt at
indskrænke Fremskridtet til en
Omvæltning i Ejendomsforholdene, der for ham
med hans Idealisme ikke staar som det
Centrale. — Hans Prosa svarer nøje til
hans Aandsform. Ogsaa den er et
tydeligt Vidnesbyrd om Traditionen fra
det 18. Aarhundrede med dens ene
Hoveddyd, Klarhed.
Næst Gambetta og Jules Ferry,
hvem han undertiden uretfærdigt
bekæmpede, er Clemenceau en af dem,
der har bidraget mest til Befæstelsen af
Republiken som Statsform. Han har
deltaget i de Kriser, den har
gennem-gaaet, som især er tre: den af Gambetta
overvundne monarkiske Reaktion under
Mae Mahon og Hertugen af Broglie,
Panama-Krisen og Dreyfus-Krisen.
IV.
Panama-Krisen satte sit Stempel paa
en Mængde af de Yngre, som lovede
mest. Et blivende literært Mindesmærke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
