Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Nutidens Frankrig. Af Georg Brandes. VII—XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NUTIDENS FRANKRIG
109
hvis mesterligt trufne Portræt som
Chou-lette, han som bekendt har givet i Den røde
Lilie, men allerede forinden i den
henrivende lille Legende Gestas.
Hans Digte er smukke og bevægede,
tankefyldte, men faa. Det Bind, der
rummer dem, vilde være tyndt, ifald det
ikke udfyldtes af det lille antike
Skuespil, hvori han har behandlet samme
Sagn som Goethe i Bruden fra Korinth.
Den Ode til Lyset, der aabner
Samlingen af hans Vers, er betegnende for
hans Væsens Kærlighed til Ynde, Fred
og Klarhed.
Sois mä force, 6 Lumiére, et puissent mes pensées,
Belles et simples comme toi,
Dans la gråce et la paix, dérouler sous ta foi
Leurs formes toujours cadencées!
Dog ejendommeligst er han som
Prosaist. Ingen kender det franske Sprogs
Kilder og Hjælpekilder som han. Og
hvad der gør hans Aandsform saa
henrivende i dens stille Ironi, det er dette:
I andre Lande er Paradokset, ved
hvilet de Mænd virker, der fremfor Ait
vil gælde for originale, virkelig og
ligefrem et Paradoks — som naar Oscar
Wilde f. Eks. fremstiller Løgnens Fortrin
for Sandhed. France’s dybere
Originalitet er den, at hos ham er
Paradokset, i hvilket han stadig bevæger sig,
ved nærmere Overvejelse kun den
oversete Sandhed, den vanskeligt
tilgængelige, som Pakket aldrig agter paa. Den
heftige Nydelse, man føler ved en Bog
som Abbed Coignards Meninger, det er
Nydelsen ved, medvirkende uden
Anstrengelse, at opdage den Sandhed, der
straaler igennem den tilsyneladende
Urimeligheds Slør.
I andre Lande er Naivetet i Stilen
en Egenskab, der er forbeholdt dem,
som skriver Eventyr for Børn. France
frembringer Skikkelser, gennem hvis
aldrig bristende Naivetet Forfatterens
Visdom virker med tifold Styrke. Hans
Vid er aldrig Vittighed som Heines,
altid Skelmeri, og hans Skelmeri er et
Produkt af Medfølelse og Ringeagt
Hans Stil er ikke blot klar og
melodisk; den er et Strengespil af talrige
Strenge med en Rigdom af opløste
Disharmonier og blide Harmonier. Den er
ikke blot billedrig og skikkelsedannende,
men fører, langsomt glidende, aldrig ude
af Täkt, i stilfærdigt Andante — lig en
Farverne bevarende Kinematograf — en
Verden i dæmpede Farver forbi os, alle
Tidsaldre, græsk eller romersk Antik,
Oldkristendom, Middelalder, sekstende
Aarhundrede, attende Aarhundrede,
Nutid — ja Fremtid i forskellige Visioner.
Ingen har fastere Fod paa fransk Grund
end han. Tidligt ombyttede han sit
Navn med Frankrigs, betegnede sig
derved — uden engang at søge
Navneforandring — som Frankrig i Person, og
Ingen har protesteret. Man tænke sig,
for at fatte Landets høje Kultur, at en
af vore virkeligt store Mænd med nok
saa megen Ret havde kaldt sig Danmark,
og forestille sig den aldrig endende
Haan-latter.
Dog saa fransk han er, har Ingen
afskyet Nationalismen mer end han.
Hans Bøger har i de sidste femten Aar
været en stadig Nedsablen af
Nationalismen.
I Sammenligning med ham er af andre
Nationers repræsentative Mænd
Bjørnson en fremadskuende Profet, der tror
paa Gud, Norge og Stemmeret, Tolstoj
en tilbageskuende Profet, der tror paa
Evangeliet og Bonden. France har neppe
een Illusion tillfælles med nogen af dem.
Han véd, hvor ondartet Mennesket af
Naturen er og at, naar Samfundene er
saa ufuldkomne, beror det paa, at de
er Menneskeværk.
Men med alle sine Tvivl har han ikke
svigtet i nogen Kamp, som i hans Tid
er ført mod Uret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
