Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Om Zahrtmanns Kunst. Af Nicolaus Lützhøft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
628 NICOLAUS LUTZHØFT
FIGURSTUDIE TIL JOMFRU CHARLOTTE
DOROTHEA BIEHL.
skeise af Formen, dens Ringeagt for
Tilfældighedernes Charme giver den Præg
af Klassicisme.
Sandt nok, den, som kun kender
Zahrtmanns Værker i Gengivelsernes
Sort og Hvidt, véd intet om deres fulde
Virkning. Dog kan han ikke være i
Tvivl om at staa overfor en betydelig
og i højeste Grad personlig Kunstner.
Det personlige og karakterfulde i
Zahrtmanns Kunst er ikke bundet hverken
til Farven eller andre ydre Virkemidler
alene, saa typiske de end kan være. I
Valg af Emne, i Fremstilling og Skildring
er Zahrtmann lige saa selvstændig og
upaavirket af sin Samtid som i alle andre
Retninger. Hans Selvstændighed er vel
for en Del medfødt; for en Del er den
Resultat af høj Kultur og ytrer sig som
en fint dannet Aands Afstandtagen fra
al godtkøbs Banalitet, al let erhværvet
Facon. Kun forsaavidt er den oprørsk.
Zahrtmann kunde derfor heller ikke
slaa sig til Taals med de jævne,
dagligdags Motiver. Hans høje kunstneriske
Stræben valgte større Opgaver, og hans
varmtblodige Naturel følte sig ganske
særligt tiltrukken af Fortids kraftige,
stortskaarne Personligheder. Der er
Slægtskab mellem hans Gemyt og de Tider,
hvis Skikkelser hans Kunst fører os nær
ind paa Livet som Mennesker af Kød
og Blod.
Hans Historiemaleri manøvrerer ikke
med legemsløse Kustymedukker i
velberegnet Theatergruppering. Hos
Zahrtmann træder det fantastiske i
Baggrunden for det anskueligt troværdige. Hans
Skildring er en skarp Iagttagers og
Psykologs Værk, og hans Fremstilling en
Malers, d. v. s. han nøjes ikke med at
interessere sig for det foreliggende Optrin
af historiske eller menneskelige
Aarsa-ger, det maa have en malerisk Side for
at blive til Billede. Dette lyder grumme
simpelt; det er dog i Virkeligheden et
nyt og betydeligt Pius, nyt i hvert Fald
som Zahrtmann tager det, saa direkte
realistisk.
Man sammenligne fr. Exempl. Carl
Blochs Jairi Datter paa Statens Museum
med saadanne Zahrtmannske Billeder
som Leonore Christine om Natten i
Fængslet (Hirschsprungs Samling) eller
Leonore Christines Løsladelse af
Fangenskabet (Ny Carlsberg Glyptotek).
I Blochs Jairi Datter er hele
Situationen i Grunden tænkt udpræget
malerisk — men hvor banalt er den ikke
bragt til Udførelse! Malerens Selvsyn
er udeblevet i det afgørende Øjeblik. I
de nævnte Billeder af Zahrtmann er den
maleriske Virkning ikke blot
gjennem-ført med det grundigste Studium og den
mest aarvaagne Følelse, men den forener
sig saa fast med det sjælelige Indhold,
at disse Fremstillinger, deres Stemning
og Farve herefter ganske uvilkaarligt
stiger frem fra Jammersmindets Ord,
hver Gång man læser det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
