Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Om Zahrtmanns Kunst. Af Nicolaus Lützhøft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
630
NICOLAUS LUTZHØFT
Haanden er blevet ligegyldig overfor,
hvad Offentligheden mente, ja maaske
til Tider har følt sig ansporet til
virkelig at forarge.
Den vrantne Uimodtagelighed, hans
Kunst i sin Tid mødte, er dog besejret
efter Haanden, og der er ikke synderlig
Grund til nu at drøfte Aarsagerne til
Publikums og Autoriteters tidligere Uvilje,
men vel til at beklage Virkningerne
deraf.
Uretfærdigt var det, at en Maler med
hans Evner og Energi aldrig fik
Lejlighed til at udfolde sin Kunst over større
Dimensioner til mere monumentale
Opgaver end Staffelibillederne.
Trist at Statens Museum lod det
ene betydelige Arbejde af ham efter
det andet gaa sig forbi uden i mindste
Maade at føle sig forpligtet.
Beklageligt især, at dets kortsynede Ledelse
ganske manglede Forstaaelse af, hvad
national Betydning det havde haft at
samle den Række Arbejder, som er
Zahrtmanns største Livsverk:
Leonore-Ckristine-Billederne. Hvad her er
forsømt, lader sig desværre ikke fuldt
oprette mere. ■––––––––-
Zahrtmann har hentet sine Emner
fra mange forskellige Kilder.
Tit og ofte føler man, at selve
Bil-ledtitlen, enten den er bibelsk,
mytologisk eller historisk, blot er et Slags
Paaskud for Gengivelse af et lokkende
malerisk Motiv eller Fremstilling af en
karakteristisk eller skøn Model.
Under Tiden har Kunstneren —
bevidst eller ubevidst — drillet Folk slemt
med de litterære Adresser, han giver
sine Billeder, skønt der kan paavises
Analogier nok af den Art andet Steds
fra baade i gammel og moderne Kunst.
Zahrtmann er dog for aandfuld en
Månd til blot at nøjes med Titlen; den
har næsten al Tid, saa frit den end skäl
fortolkes, sin bestemte Forbindelse med
noget væsentligt i Billedet.
Som nu det lille Maleri af Aspasia,
der i sin Tid (1880) vakte saa stor
Forargelse, fordi Grækenlands fejrede
Skønhed her var fremstillet som en mavesvær
gammel Kone i Kunstnerens berømte
Yndlingsmodel Madam Ullebølles
Skikkelse.
Det er sikkert nok en skøn
Lysvirkning i Atelieret og en tilfældig
Stilling af Modellen, der fra først af har
skabt Billedet, saa skønt i Farve, saa
stolt i Linier. Men hvilken Følelse for
denne i sin Holdning endnu
imponerende Kvinde, forladt af Ungdommens
og Glædens gode Genier, besøgt af
Minderne og Sorgen, som hun staar her
med Haanden paa den henrettede Søns
Buste!
Et mere humoristisk Syn paa samme
Model har vel oprindeligt givet Stof til
den flere Gange gentagne, drastiske
Gruppe af Julie og Ammen og til
Billedet fra den romerske Forfaldstid, hvor
Kunstnerens afgjorte Sympati for
Modellen har indvirket paa den næsten for
elskværdige Skildring af Yppighedens
og Lediggangens Last. Gud skäl vide
Zahrtmann har ellers ikke meget
tilovers for den!
At det er Begejstringen for
Ynglingeskikkelsens Skønhed, der har
inspireret adskillige af Mesterens senere
Arbejder, Sokrates og Alkibiades,
Prometheus og fi. turde være en overflødig
Forklaring for enhver, der har set disse
Billeder.
Prometheus’s næsten drengeagtige
Ungdom er en Frihed, Zahrtmann har
taget sig. Dette Billede staar som
enkelt Vidnesbyrd om en for løst
paaheftet Titel. Her er end ikke det svageste
Tilløb til Karakterisering af Titanen.
Ørn og Lænker er rene og skære Attri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
