Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Om Zahrtmanns Kunst. Af Nicolaus Lützhøft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM ZAHRTMANNS KUNST
635
DRONNING SOFIE AMALIES DØD. I Statens Kunstmuseum, Köbenhavn.
Det var rart en Gång at faa det
begrundet eller dog paavist ved træffende
Exempler. — —
Er der end en særlig Periode, man
kan beundre som den frodigste, mest
harmoniske i Zahrtmanns lange og
overstrømmende rige Produktion, saa gælder
det netop ikke om hans Kunst, at den
til en bestemt Tid er dukket op som
et pludseligt stærkt Lys og til en anden
Tid slukket lige saa pludseligt.
Zahrtmann paastaar jo om sig selv,
at han egentlig ikke er født med Talent
som Maler. Jeg har arbejdet, slidt mig
til det, siger han.
Arbejdet og hans Tillid til Arbejdet
spiller uimodsigeligt den aller største
Rolle for hans Kunst og kunstneriske
Udvikling.
Men derfor er ogsaa hans Bane en
støt Arbejden sig frem fra det jævne
mod det høje. Dog vender han sig
tidligt mod store og fordringsfulde
Opgaver.
De første Maleraar [H. Chr.
Christensens Fortegnelse over Arbejder af
Zahrtmann begynder med Aaret 1864, da
Kunstneren altsaa var 20—21 Aar
o-am-mel) betegnes ved Portrætstudier af de
nærmeste Slægtninge og ved Interiører__
sjældnere Landskaber — hjemme fra
Bornholm, som rimeligt er.
Det er strax Figurmaleriet eller
rettere Menneskemaleriet, der interesserer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
