- Project Runeberg -  Ord och Bild / Tjuguandra årgången. 1913 /
100

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Camilla Collett. Av Ragna Nielsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ioo RAGNA NIELSEN

Som altid naar en aandelig revolution
skäl foregaa, ser vi at ilden först ulmer
paa forskjellige steder, indtil flammerne
paa engang slaar ut. Undertiden kan
man spore forbindelsen, undertiden ser
det ut som den ene brand var
uavhæn-gig av den anden, bare frembragt av
samme naturlige forhold og betingelser.
Mange vilde kanske tro, at fru
Gyllembourg med hendes fuldstændig estetiske
livsanskuelse ikke kan ha hat nogen
indflydelse paa arbeidet for kvindernes
fri-gjörelse i Norge. Men der er en
forbindelse. »En Hverdagshistorie» gjorde
sterkt indtryk paa dannede norske
kvinder. Den tok fat paa virkeligheten og
blev derved forberedelse til forstaaelsen
av egen kaar og forhold, hittil mottat
som noget naturgivet, ingen tænkte paa
at reflektere over. Endnu sterkere
indflydelse paa det egentlige arbeide, idet
den har klaret syn og formuleret
fordringer, har naturligvis utgivelsen av Clara
Rafaels breve hatt. Men den mest
ut-bredte indflydelse i Norge hadde vistnok
Fredrika Bremer. Hendes germaniske
aandspræg hadde noget beslegtet og
tiltalende for mængden av læsende
kvinder. Mellem Fredrika Bremer og
Camilla Collett här der neppe været den
tiltrækning og naturlige sympati som kan
utvikle sig til venskap, men i
»Erindringer og Bekjendelser» taler Camilla Collett
dog med megen anerkjendelse og
med-fölelse om Fredrika Bremer. Derimot kan
man ikke i hendes forfatterskap spore den
mindste paavirkning, forekommer det mig,
av den svenske forfatterinde. Fredrika
Bremers »Hertha» utkom för
»Amtmandens Dötre» og er ganske anderledes
omfattende i fordringer. I »Hertha» sættes
jo — for förste gång i Norden — hele
kvindesakens program frem med
undtagelse av stemmeret. Saa långt var
Camilla Collett ikke kommet i
begyndeisen av 50aarene.

Camilla Collett var modig, men hun
var ogsaa sky. Om hun hadde vovet
sig til at optræ som forfatterinde uten
Colletts opmuntring og tilskyndelse er
usikkert. I 1841 blev hendes förste
skisser, hvoriblandt »Kongsgaard», trykt
i »Den Constitutionelle». I en liten by
som Kristiania vidste naturligvis alle
hvem forfatteren var. I mars 1842 kom
i samme blad »Nogle
Strikketöisbetragt-ninger», hvor hun optrær som kritiker
og samfundsreformator. Hos os skriver
man om alting, siger hun, men ingen
skriver om vore herrer. Den bestövlede
halvdel av menneskeslegten er de eneste
handlende, og derfor har de ikke tid.
Damerne har god tid og hörer slet ikke
til de handlende. Men man kan være
ganske rolig; fra den side er intet at frygte.
Jeg kjender dem. De ender alle sine
breve eller billetter om tak for sidst eller
laan av et nyt kravemönster med den
klassiske frase: »For Guds skyld vis ikke dette
til nogen.» Akkurat saa ender ogsaa mine
egne. Og nu at se disse smaa undselige
dagskye tanker offentliggjort, o en eneste
saadan trykt linje maatte paa
forfatterinden öve en aldeles medusalignende
virkning; hun vilde forstenes over sit eget
værk, forend hun endnu kunde stenes av
de andre. Spindesidens dorn over
sværdsiden er ugunstig; det kan jeg ikke fragaa.
Det er en stor anke at vore herskere er
saa litet værdige til sin magt, saa litet
voksne. Jeg vet nok, at de pukker paa
sine kundskaper, sin dygtighet, og paa
vor uvidenhet. Ak hvilket daarligt
bevis. Her maa vi just klage: Da Jupiter
delte verden saa ulike mellem kjönnene,
gav han dog ikke mændene brorlodden
uten forpligtelser. De skulde dog
meddele os resultaterne av det sterkere
aande-lige liv, som efter forholdene blot er
til-gjængeligt for dem. Men damerne betyr
intet uten paa baller. Det eneste
herrerne vet at si om en därne er: »Hun er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:58:44 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1913/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free