- Project Runeberg -  Ord och Bild / Tjuguandra årgången. 1913 /
166

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Dansk Dramatik. Af Carl Behrens

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



DANSK DRAMATIK

Af CARL BEHRENS

CENEN begynder nu stærkere og
stærkere at drage det yngre
danske Forfatterkuld til sig. Det
moderne Gennembruds Mænd var
oprindeligt optagne paa helt andre Punkter
— de skulde paa samme Tid baade angribe
og forsvare, og de maatte derfor foreløbig
overlade Teatret og de Muligheder, der
her fremböd sig til at faa den store Mængde
i Tale, til Guldalderens blegsottige
Epigoner og enkelte Nyromantikere som den
yngre Ernst von der Recke og den noget
ældre Chr. K. F. Molbech, de to Digtere,
der skaber 70’ernes største danske
Teatersejre: Bertran de Born og Ambrosius
Begge disse Skuespil har bevaret deres
romantiske Glans fra den nedgaaende Sol og
har vist deres Tiltrækningskraft overfor
Slægtled, der allerede kendte dem gennem
de fædrene Beretninger. De danner
sammen med J. L. Heibergs Elverh&j og
Holger Drachmanns Der var engang —
en lille Gruppe for sig selv af Teaterstykker,
der stadig fylder Kassen paany. Der gaar
Slid af Glansen, men helt svinder den ikke.
Overfor disse to store Teatersejre, den ene
i Begyndelsen, den anden sidst i 70’erne,
men strækkende sine Virkninger langt ind
i det følgende Tiaar, havde den unge
Forfattergeneration en vanskelig Stilling. Hvor
skulde det være muligt for dens begyndende
Dramatikere at naa en lignende Popularitet
som den, der ombölgede Recke og
Molbech. Modstanderne — og deres Tal var
Legio — havde let Spil: overfor
Nyfor-søgene behøvede de f. Ex. blot at henvise
til den Publikumsgunst, »Ambrosius» havde
vundet og som ikke kølnedes fra Sæson til
Sæson. Hvad kunde det »litterære Ven-

stre» stille op herimod? — i disse Kampaar,
da Folketingsparlamentarismen blev knæsat
som Dogme, trængte Politiken ogsaa ind i
Litteraturen, ja der sluttedes med Chr. Berg
som Fadder saa nøje en Pagt mellem hine
to Magter, at Resultatet blev Edvard
Brandes’ — den østerlandske Filologs,
Kritikers og Dramaturgs — Folketingsmandat
paa Langeland. Dermed var det litterære
Venstres kortvarige Guldalder oprundet.

Men paa Teatret saa det stadig trangt nok
ud for det yngre Slægtleds krigsførende
Magter. Laube havde i sin Tid tilraabt
det unge Tyskland, at dets Forfattere skulde
rejse sig en Tribune paa Teatret, hvorfra
deres Idéer kunde føres viden om som
spiredygtige Frøkorn. Selv havde han
virkeliggjort denne Tanke, og Gutzkow var
hurtig fulgt i hans Spör. De unge danske
Forfattere havde i Kjöbenhavn en langt
vanskeligere Opgave. Et kgl.,
statsunderstøttet Nationalteater — styret af en
forhenværende Oberst, Landstingsmand og
Kammerherre, der til Tider gærne vilde være
moderne, til andre var servil og for selv
at bevare Stillingen gærne slog af paa
Idealerne — frembød ikke nogen egnet
Kampplads. Naar det til Tider alligevel blev
en saadan, baade da det anonyme
Lygtemænd og det saare aabenlyse Makværk
Faraos Ring opførtes, skyldtes det kun
en letbevægelig Ungdoms pibende Protest
mod reaktionær Tendens og mod Teatrets
Censor Molbech, der havde vejet Bjørnsons
Leonar da og fundet det for let, men sin
egen Røverromantik værdifuld nok til at
spilles.

Udenfor Det kgl. Teater: to-tre Teatre,
der ved Privilegier og Love, ved Persona-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:58:44 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1913/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free