Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Tredje häftet
- Dansk Dramatik. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
 |
Fot. Fred, Riise.
HENRI NATHANSEN.
|
Meget forskellig fra Otto Rung er atter
Henri Nathansen der debuterede som en
ganske smidig Novellist, nøgtern i Stofvalg,
logisk og stringent i sine Fortællingers
kunstneriske Udvikling, satirisk i sit Syn
paa Menneskene, saaledes som det ogsaa
maatte ventes af ham som den
gennemdannede Jurist, han er. Da han fra
Novellen vendte sig mod Scenen — en
Vending, han foretog saa grundig, at han siden
ikke en eneste Gang har forsøgt sig i sin
oprindelige Kunstform — blev han paa
god Komedievis en Tugter af sin Samtid.
I Mo’r har Ret viser han, hvor ynkelig
en Verdensforbedrer og Samfundsreformator
tager sig ud, naar han skal staa til Ansvar
for sit Livssyns Konsekvenser. I Den
gode Borger og Danas Have forfølger
han et og samme Æmne, idet han
afslører den gældende Morals Hulhed, men
samtidig den moderne Himmelstormers
Afmagt. I Daniel Hertz tager han i
Behandlingen af et jødisk Æmne: en Søns
Emancipation fra det fra Fædrene
nedarvede Livssyn og det af Sæder og Skikke
strængt omgærdede Familieliv for at gifte
sig med en ung Kvinde af anden Tro og
den Konflikt, han derved kommer i til
begge Sider, Arven op efter M.
Goldschmidt, medens han i Drømmen uden
Held skildrer Miseren i et Kunstnerægteskab.
Sin egentlige dramatiske Sejr vandt
Nathansen dog først i Foraaret 1912 med
Indenfor Murene, hvor han stadig bevæger
sig i samme Æmnekreds som i Flertallet at
sine Skuespil, men med større scenisk
Behændighed har formaaet at udforme og
forgrene Konflikten, saa den imødekommer
et borgerligt Publikums Ønske om at smile
gennem Taarer. Hvis man med den
Maalestok, 70’ernes Kritik anvendte, vilde spørge,
hvilket Problem dette Skuespil behandler,
bliver Svaret: de blandede Ægteskaber —
Forbindelsen mellem en Kristen og en
Jødinde. Og netop dette Problem, hvis
Aktualitet stadig er uomtvistelig, selv om
det har mistet sin Brod, da det blandede
Ægteskab nu i de bedste Kredse i
Danmark anses som den selvfølgeligste Ting,
og kun højst en jødisk Rabbiner i
gammeltestamentlig Stivsindethed sætter sin Stilling
ind ogsaa paa denne Sag, bidrog til at
vække Interesse for Stykket. Det var
ligesom at se sine egne Vinduer paa Scenen
— der var faa Familier i Parkettet, som
ikke i sin nærmeste Nærhed havde et
blandet Ægteskab til dagligt Studium. Og nu
saa man her en bundhæderlig gammel
jødisk Ægtefælle og Fader fare frem i Trods,
Sorg og Rørelse ved Tanken om, at hans
eneste Datter skulde blive en brav ung
kristen Dr. phil.’s Hustru. Selvfølgelig gaar
Faderen i sig selv, og det er ved Stykkets
Slutning tvertimod Doktorens Fader, som
vi vender os fra med Afsky for hans
Probenreuter-Væsen.
Smukt og værdigt er det gammeljødiske
Hjem skildret — den Følelse af Tryghed,
som besjæler Sønnerne ved at færdes
indenfor disse fire Vægge, Moderens Pylren om
dem, Faderens Stolthed over dem,
Prokuristens Ærbødighed for Principalen —
altsammen fremstillet saaledes, at disse
Mennesker med alle deres Vaner og smaa.
Unoder syntes gamle Kendinge. Selve det
dramatiske Samspil er svagere — Henri
Nathansen er i udpræget Grad en
Stillleben-Forfatter, der elsker de dæmpede
Farver og hader de brutale Virkninger, som
smelder En i Synet. Egentlig er og
bliver han ogsaa paa Scenen Novellist, selv
om han i »Indenfor Murene» har arbejdet
sig videre frem mod den Forberedelsens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 13:53:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1913/0188.html
