Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Tredje häftet
- Dansk Dramatik. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Udviklingens Kunst, som er
Dramatikerens herskende Ævne.
 |
Fot. Fred, Riise,
HJALMAR BERGSTRÖM. |
Stærkt støder En i »Indenfor Murene»
Forfatterens, om man tør sige, historiske
Tidsbestemmelse. Hans jødiske Figurer
betegner ingen nævneværdig Udvikling
udover de Goldschmidtske Typer fra det
19de Aarhundredes Midte. Alligevel er
Handlingen henlagt til den nyeste Nutid.
Dette breder et Skær af Usandsynlighed
over vigtige Partier af Stykket. Thi selv
om det udmærket kan tænkes, at Planen om
et blandet Ægteskab vilde kunne vække
Konflikt indenfor en jødisk Familie, der
endnu holder paa de nedarvede Former,
saa vidt det er muligt at forene disse med
det Samfund, hvortil den er knyttet, er det
dog lidet rimeligt, at Konflikten rent
momentvis vilde give sig saadanne Udtryk
som i Nathansens Stykke. F. Ex. dette
lille Træk, at gamle Levin, saa snart noget
er gaaet ham imod, strax kommer med sin
hebraiske Bønnebog for at gaa i
Synagogen. Vejen fra det jødiske Hjem til
Templet er i vore Dage lang, og Vexellereren
gaar snarere til sin »Bod» eller paa
Børsen end i Synagogen.
Af de jødiske Æmner har Nathansen
nu presset de sidste Draaber. Det
anselige Publikum, der sætter Pris paa hans
tolerante Talent, hans skarpsindige
Iagttagelse og ironiske Smil, bør han nu skænke
sit Syn paa Verden udenfor Murene.
Den egentlige Dramatiker i den unge
Slægt er dog Hjalmar Bergstrøm — han
vendte sig ligesom Nathansen først mod
Scenen efter i en tre-fire Fortællinger at
have vundet sig Navn som en dygtig
Iagttager af sin Samtid. Han har baade
forsøgt sig i den dramatiske Anekdote med
Det gyldne Skind og i Samfundsproblemet
med det saa omstridte og af en urimelig
Censor først forbudte Karen Bornemany
han har skrevet det socialt farvede Skuespil
Lynggaard & Co., Familiedramaet Idas
Bryllup, et Lystspil med kjøbenhavnske
smaaborgerlige Typer som Møntergade 39
og endelig en Enakter Dame-Te som om
ogsaa de Moser-Schönthan-Kadelburgske
Lavrbær fristede hans litterære Sind. Han
ser sig da som Dramatiker viden om i
Scenens Riger og Lande, og hans sidst
opførte Skuespil Med i Dansen viser atter
et nyt Fysiognomi — her er det Bernsteins
moderne franske Skuespil om Politikere,
om deres glubende Livstørst, deres erotiske
Forvildelser, der har bevæget ham til at
fremmane en dansk Struggler, men afpasset
efter nordisk Lilleput-Format.
»Med i Dansen» viser atter Bergstrøms
sikre Ævne til at udforme og konstruere
Handlingen, kondensere den, kaste al
ufornøden Omstændelighed til Side og styre
sikkert løs paa sit Maal. Han har
udviklet sig til en Tekniker af Rang — hele
Handlingen i dette hans nyeste Værk
udspilles paa en og samme Aften, Knald og
Fald udløser sig i Løbet af faa Timer, ikke
mange flere, end selve Stykket varer.
Men saa udmærket hans Teknik er—-hans
digteriske Ævne staar ikke paa Højde
hermed. Han magter Repliken fortræffeligt,
den er sjælden konstrueret, næsten altid
hørt, den virker med Naturlighedens fulde
Magt, og han ejer den Gave ligesom at
kunne spidde sit Offer paa en Repliks
sylespidse Vid. Der ligger sikkert store
Anstrængelser, meget uselvisk arbejde bagved,
men Dialogen flyder ogsaa til Gengæld
behændig afsted, uden at være tynget af
Bogens Ballast — Bogrepliker er Lig i
Lasten paa et Skuespil.
Men den digteriske, skikkelsedannende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 13:53:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1913/0189.html
