- Project Runeberg -  Ord och Bild / Tjuguandra årgången. 1913 /
174

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Dansk Dramatik. Af Carl Behrens

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hed — denne Islands første direkte
Indsats i moderne dansk Digtning. Netop
under den herskende Spænding kappedes
man om at berede Vejen for dette
Skuespil, hvis Kraft og Alvor alene vilde have
været nok til at skænke det en Særstilling.
Og Tilliden til Sigurjönsson er ikke
bleven svækket, fordi hans senare udgivne
Skuespil, »Gaarden Hraun», virker svagere
og mere almindeligt — det er nemlig
skrevet flere Aar forinden »Bjærg-Ejvind
og hans Hustru». Her famler den unge
Digter endnu mellem forskellige Stilarter.
Replikens jævne Oprindelighed kan endog
— rimeligvis ganske tilfældigt — føre
Tanken hen paa Maurice Maeterlincks
usammensatte, bevidst naive Dialog i hans
første Dramaer. Særlig nogle Angstudtryk
erindrer om den flamske Digter. Men
allerede her midt i den ret traditionelle
Handling, som næsten er præget af den danske
Bondefortællings vadmelsagtige Enkelhed,
mærkes den Naturfølelse og den Ævne til
at anslaa en Naturstemning, som det er
saa velgørende at møde hos en dramatisk
Digter, der ellers altid er tilbøjelig til først
at tænke paa det malede Lærred, hans
Personer skäl færdes mellem. Hos
Sigurjönsson er det stedse Naturen — den store,
frygtindgydende og paa Muligheder saa rige
islandske Natur — som omgiver dem og
bestemmer over dem.

Skulde Sigurjönssons Digtning i dens
kraftige klare Linjer, i dens ildfulde
Menneskeskildring kunne faa Betydning
for dansk dramatisk Litteratur i
snævrere Forstand? Eller vil det gaa med en
ny-islandsk dramatisk Digtning som med
den nynorske, at den kommer til at danne
en Oase for sig, uden kendelig videre
Paavirkning? Thi — ikke sandt? — hvor
er der i dansk Litteratur i det hele nogen
Indflydelse at spore fra Ibsens og
Bjørnsons Dramaer udover en rent ydre, nøjere
bestemt: teknisk Efterligning? Sigurjönssons
Skuespil har netop af den Grund väkt saa

stor Opmærksomhed, at de rummer noget
oprindeligt, friskt og livfuldt, Egenskaber,
man forgæves søger om i ny dansk
dramatisk Litteratur, der — naar den ikke er
Satyrspil, Anekdote eller Pastiche —
vandrer saa underlig gammelmandsagtig i Ring.
Det er, som om Skygger af Fortidens Mænd
gaar i vor Ynglingeskare igen.

Og dog har denne »Ynglingeskare »r
som ikke bestaar af Ynglinge alene, langt
lettere Vilkaar end de ældre, som for en
Menneskealder tilbage langsomt og under
forbitret og hensynsløs Modstand maatte
tilkæmpe sig en Plads paa Scenen — en
eneste Scene: Det kgl. Teater, hvor den
hellige, hvide Reaktion herskede. Det kgl.
Teater frygter ikke mere for noget rødt
Spøgelse, og i det forløbne Tidsrum har
for de andre kjøbenhavnske Teatres
Vedkommende Betegnelsen Sekondteater som
noget mindre fint og fornemt helt mistet sin
Berettigelse. Nu ved vi alle saa saare godt,
at der paa et Privatteater kan ydes
lige-saa fremragende Kunst som paa selve den
statsunderstøttede, af alle Privilegier
omhegnede, med talrige Fordele udstyrede
nationale Skueplads.

For danske Dramatikere staar derfor
de Brædder, som betyder Verden, mere
aabne end nogensinde før. Efterspørgslen
efter danske Stykker er stadig voxende.
Alle Teatre ynder at kokettere med et
nationalt Repertoire — det betragtes ikke mere
som noget særlig fint og fornemt kun at
dyrke europæisk Skuespildigtning.

For de Forfattere, der her er bleven
nævnede, ligger da Vejen fri. Det gælder
nu kun, om deres Talent er bærekraftigt
nok til, at de rige Muligheders Verden
foran dem ogsaa kan blive en
Virkelighedens Verden. Deres litterære Stræben er
ligesaa umiskendelig, som deres gode
Vil-lie er det. Men Teatrets skrevne og
uskrevne Love maa iagttages — Scenen har sine
Fordomme, som selv det største Geni ikke
tør unddrage sig!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:58:44 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1913/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free