- Project Runeberg -  Ord och Bild / Tjuguandra årgången. 1913 /
197

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Ansigtet. Et Interiør. Af Axel Garde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ANSIGTET

197

ingen Rigdomskilde — tror du ikke, jeg ved det.
Det har jeg da lært ... Os selv!

JENS JENSEN

(Med et Smil i)
Ja, ja! Saa lægger Kærligheden vel en Alen
til vor Vækst. Det plejer den at gøre, uden at
vi behøver at bede den meget om det.

WOLFRAM

Ja, netop. Det er Ulykken . . . netop dér.
Dér har du den!

JENS JENSEN

Ulykken ?

WOLFRAM

Ja, for den Alen eksisterer slet ikke. Og naar
vi først opdager det . . .! Naar vi ser det — i det
Ansigt, som vi holder af . . . naar vi ikke længere
tror paa hinandens Øjne —

JENS JENSEN

Men kære Ven —

WOLFRAM

Forstaar du ikke ... Vi er to Mennesker,
hver for sig: den, som vi virkelig er, og den, som vi
er i — en andens Øjne! Og de to passer sjeldent
til hinanden . . . Hvordan skulde de kunne det . . .
(gaar frem og tilbage {) Ja, naar vi er unge, saa har
vi saa let ved at tro, at vi er — ganske, som de
ser os, der venter mest af os . . . der er ikke den
Ting, vi ikke formaar, intet, vi ikke duer til . . .
Senere forstaar vi, at saadan er det ikke. Det er
kun i Genskinnet i dens Ansigt, som vi elsker —
dér bliver det altsammen: Troen og Løfterne —
hele Musiken! . . . Jens, jeg kan ikke staa Maal
med mit eget Billede, saadan som Annette ser
det . . . det er en daglig Fattigdom.

JENS JENSEN

Jeg tror, at det for mig vilde være — et evigt
Maal, noget at kæmpe for —

WOLFRAM

(gaar hen til Vinduet {)
Det er en Grav, dette. Og Vandet skyller
imod den, ustandseligt, uforanderligt ... vi har kun
Lykken at give hinanden . . . eller det, man kalder
saadan ... ait det andet! Der er saa meget andet
i Verden . . . Og hun forlanger intet! Hun forlanger
intet! (Vender sig pludselig:) Men jeg ved ogsaa

godt, at Annette har to Ansigter — det, som jeg
ser . . . med mig selv i Transparent — og saa det
andet, det rigtige . . . Bølgernes, Turernes, hendes
eget . . . jeg hader Kvindernes Ensomhed. Det er
paa den Maade, de narrer os. Ved du, hvad
Medlidenhed vil sige, Ømhed, Godhed — de ofrer og
ofrer og ofrer: og der er ingen Djævel, der kan
faa dem til at indrømme, at det er et Offer. Næh,
lutter Lykke . . .

JENS JENSEN

Jeg tror, Kvinderne er mere aabenhjertige,
end du siger.

WOLFRAM

Aabenhjertige! . . . Kan du forstaa, hvad det
vil sige, naar et Ansigt daglig forsvinder for En,
mere og mere, bliver borte for En ... et Ansigt,
som man elsker — og som man saa gerne vilde
fastholde, saa inderligt gerne . . . saadan ødelægger
vi hinanden — — men det er min Skyld, min,
min !

JENS JENSEN

Kære Ven, hvis vi skulde tale om alle de
Ansigter, der er gledet forbi os — og fra os!
Alle Aarenes lange Række af Ansigter . . .

WOLFRAM

Ja, men forstaar du da ikke: Jeg ser aldrig
mere Annettes Ansigt — hendes eget dejlige
Ansigt, det er borte for mig. Jeg kan ikke finde det
— for Genskinnet af mit — — eget henrivende
Portræt! . . . Kan du huske hendes Øjne, — ja,
det er sandt, du talte om dem før . . . men kan
du ikke huske, hvordan Længslen — det maa du
jo kunne — ait det, som vi aldrig naar, alle de
fjerne og skønne Syner, Glansen, Skæret, det, vi
tror paa, naar vi er unge ... ait det — var jo
netop Annettes Ansigt . . . Længslen selv! Kan
du huske, hvordan hendes Øjne altid saa ud, som
om de stirrede ind i en stor og vældig Verden . . .
den Verden har jeg dræbt — nu ser jeg aldrig
mere hendes Ansigt, ikke det ... ja, hendes Smil,
hendes — Lykke . . . det ser jeg— men det, som
var Annettes Ansigt mellem tusinde andre . . .

JENS JENSEN

Jeg forstaar ikke rigtig, hvad du mener, Karl!
Gaar du nu ikke her og piner dig selv, uden den
fjerneste Anledning —

WOLFRAM

Forstaar? Nej, det gør du vel ikke . . . Men
det forstaar du maaske: at det er mig, der har
taget ait det bedste fra hende . . .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:58:44 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1913/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free