Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Ansigtet. Et Interiør. Af Axel Garde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANSIGTET
201
WOLFRAM
Ja, nu maa du undskylde. Jeg har travlt.
(ind gennem Spisestuedøren).
V
JENS JENSEN
(vender sig fra Vindtiet.)
Gik Karl?
ANNETTE
Det var nogle Beregninger, tror jeg . . . De
kan nok huske, hvor omhyggelig han altid har
været . . . næsten lidt overdrevent ængstelig . . .
Men kom nu og sæt Dem her, Jens Jensen. Og
fortæl lidt om Dem selv. Hvad har De opleveti
alle de Aar —
JENS JENSEN
I dette Øjeblik husker jeg ikke, jeg har
oplevet andet, end hvad jeg kan se i Deres Rude.
Jeg er lidt bevæget ved at se jer to igen, De og
Karl! I var ikke saa ringe en Del af min
Ungdom . . . (peger hen mod Vinduet:) Kan De huske
et andet Vindue, et vist beundret Vindue, hvor
De sad ved Porten ud til Verden og drømte —
for os alles ammen —
ANNETTE
(nervøs:)
Aa nej! Skäl vi ikke lade det Vindue være —
JENS JENSEN
Som De vil. Men det synes dog at have
faaet en lang og interessant Historie. Efter hvad
Deres Fader fortæller . . .
ANNETTE
Har Fader —
JENS JENSEN
(bøjer sig frem over Bordet:)
Sig mig, Fru Annette: hvad gaar Karl
egentlig og tager sig til? . . . Ja, De maa ikke blive
vred, men . . . jeg kan ikke rigtig kende ham igen
— jeg ved ikke, men det er, ligesom om ait det,
der en Gång var i ham, ligesom det — var blevet
inde i ham . . . uden at han har faaet Brug for
det . . .
ANNETTE
Hvad Karl tager sig til? . . . For Dem er
det maaske ikke meget . . . jeg tænker undertiden
selv paa, om det ikke er altfor smaa, altfor snevre
Forhold her ... for hans Evner . . . men han har
da sit Arbejde . . . (smiler:) og mig . .
JENS JENSEN
Og Dem — ja! Dem, Annette . . . han taler
om Dem som en ung Elsker . . . han er vist meget
skinsyg!
ANNETTE
Tror De, man kan holde for meget af
hinanden ... nej, De skäl ikke svare, det var et.
dumt Spørgsmaal . . . Men Karl gaar saa alene
her med mig ... og saa gør han sig saa månge
Ideer ... og kan ikke komme fra dem igen . . .
Ved De, hvad han siger: at han ikke kan finde
mig, at mit Ansigt er blevet borte for ham —
JENS JENSEN
Flan har sagt mig noget lignende ... jeg kan
egentlig nok forstaa det . . .
ANNETTE
Forstaa det? Jeg, som kun tænker paa ham,
og lever for ham —
JENS JENSEN
Kære Fru Annette, det er ganske simpelt:
Karl har altid set med megen Mistro, megen
Skepsis paa sig selv. Saa bliver han forelsket i Dem
— og han synes, hele Verden kommer hans
Fattigdom imøde. Men jo mere De elsker ham, jo
mere bliver De til ham. Og saa har vi
Konflikten. Nu finder han sit eget Billede —
baade i sig selv og . . . i Dem: og saa føler han
sig som en Forbryder, som En, der har dræbt ait
det bedste i Dem, Forventningen, Drømmen . . .
Og nu gaar han og spejder efter Dem selv . . .
skinsyg, uhjælpelig skinsyg, fordi han vil finde det
i Dem, Annette, som ikke er ham ... og paa den
anden Side maa De naturligvis kun være ham
—-en uløselig Konflikt. Lidt af Kærlighedens Væsen.
— — De har det ikke let, Fru Annette.
ANNETTE
(med et lykkeligt Smil:)
Let! Saadan er Lykken . . . Kender De nogen
Kvinde, Jens Jensen, der ikke elsker, at en Månd
kæmper for hende, Dag og Nat. Altid. Min
Kamp . . . mit Drama: det foregaar nu en Gång i
Karls Sjæl . . ,
JENS JENSEN
Er De saa grusom! Ja, det er De vel . . .
Her er stille om Dem — og saa elsker De
Tragedien . . . den tragiske Verdensorden! Hvor vi
først føler, at vi lever, naar vi støder paa
Grænserne — for vor egen Følelse. Nu ja! Og saa
sidder De her og nyder Karls Bedrøvelse, . . . naar
der ikke er to Mænd til at kæmpe sig ihjel for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
