Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Ludvig Feilberg. Af Johannes E. Hohlenberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mange frugtbare Tanker ind derfra, at man
med Rette tör tro at den Vej han har
fundet er en af dem det lönner sig for
Mennesker at gaa.
Det er derfor Umagen værd at forsöge at
finde den Virkelighed der ligger bagved de
Iagttagelser han gör og de Resultater han
kommer til, om det skulde lykkes ad den Vej
at löfte det alleryderste af de Slör der
dækker Tingenes Natur og vort eget
inderste Væsen.
Vi er forlængst alle fortrolige med den
Tanke at Mennesket i fysisk Henseende er
afhængig af og staar i stadig Udvexlen af
Materiale til den omgivende Natur. Det
Omraade i Universet hvori vi kan leve er
yderst snævert begrænset, fra lidt under
Jordens Overflade til lidt over den; vi er
en lille Klump Materie, der bevæger sig
i anden Materie, stadig omgivet paa alle
Sider af denne, og i hvert eneste
Sekund modtager og afgiver vi Materiale til
den. Disse Partikler kommer til os udefra,
standses i vor Organisme og tilbageholdes
en lille Tid, men gaar atter bort og er
tabte for os. Vi genkender her den
Feilbergske Ide: Materialet kommer i Ligelöb,
bringes til at gaa i Kreds, men bryder ud
igen i Ligelöb og forsvinder. Denne
Kredsgang danner vor fysiske Organisme. Det
er imidlertid ikke paa dette Punkt Feilbergs
Undersøgelser ligger; han udvider
Betragtningen til det vi plejer at kalde Sjælelivet,
og viser at nöjagtig det samme finder Sted
her, og ikke blot som Analogi men som
to sideordnede Processer, der stadig griber
ind i hinanden. Han udvider saaledes
med fuld Rette Begrebet det materielle til
at omfatte et helt nyt Omraade, der för
tilhörte den ubestemte Kategori: det
aandelige; viser Substansens Enhed paa et nyt
Punkt. Gennem Öjne, Ören og alle Sanser
indtage vi Næring ligesaavel som gennem
Munden; Theaterforestillinger, Spasereture
i det fri, Samtaler med Mennesker, Musik
osv., ait fylder os med levende Kraft, der
giver sig saa synlige fysiske Udtryk, at ingen
kan tvivle om den direkte Sammenhæng.
Paa den anden Side kan lang Tids Ophold
under aaben Himmel, visse Former for
aandeligt Arbejde, især det saakaldte
Skabende i Kunst eller Litteratur, Samtale
hvor man giver mere end man faar o. lign.
udtomme os i den Grad, at baade Legem
og Hjærne bliver som en slatten Klud.
Det er aldeles tydeligt at noget er
strömmet ud, efter Feilbergs Mening det samme
som i de fornævnte Tilfælde var strömmet
ind. Mellem disse to Former ligger
Kredsningen, f. Ex. den sædvanlige daglige
Omgang, Visitsamtaler hvor man siger hvad
man har sagt bundrede Gange för,
mekanisk Arbejde i en Forretning, al Tænkning
og Arbejde der er blevet til Vane. Her
löber Strömmen i kendte Baner, intet
Arbejde udföres, det koster ikke noget; man
lever en Rentiers lille middelmaadige Liv
som en lille haard Knude, der standser den
frie Bevægelse og vanskeligt lader sig löse
op. I denne Tilstand kendes aldrig de
friske Glimt af »Egentlighed», der vidner
om at Forbindelsen med Naturen er aaben;
i Virkeligheden er den uden nogensomhelst
Tillokkelse, tiltaler kun Mageligheden.
Men naar vi saaledes tager Ström fra
Omgivelserne og sender den tilbage igen,
hvorhen gaar den? og hvilke Forandringer
har den undergaaet ved at passere gennem
os? Hvis vi kunde naa til en Besvarelse
af disse Spörgsmaal vilde Problemet om
Menneskets Opgave og Existensgrund være
löst, og ikke ved en Mening eller Paastand
men ved direkte at spörge Naturen og lytte
til dens Svar.
 |
| Fot. Chr. Christensen, Köbenhavn. LUDVIG FEILBERG 1911. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
